Soft Knowledge in Hard Times – Seminar på DPU 9.-11. marts 2010

Der er fri adgang til seminar om humanioras og de blødere samfundsvidenskabers situation i en ny epoke for performative og økonomiske krav til al viden.

Se programmet og lokaler under “Seminars” på blogroll: humaniora/society her til højre =>

Mareridt, damage control eller forskningsrelevante kvalitetskriterier?

– Notat om faggruppernes forbehold overfor den bibliometriske forskningsindikator efter niveaudelingsprocessen og indtastning af tidskriftlisterne pr. 15/9-2009.

v. Claus Emmeche, email: emmeche [at] nbi . dk, Originalt link til dette notat: http://faggruppe68.pbworks.com/f/Faggruppernes-forbehold-v2.doc

Om dette notat:

‘Den bibliometriske forskningsindikator’ blev i Danmark lanceret politisk som et redskab til at øge kvaliteten af dansk forskning og fordele ekstra basismidler til universiteterne i indbyrdes konkurrence, så de bedste universiteter kunne belønnes. Da dét at udvikle et sådant redskab til mål af forskningsproduktion og med en indbygget incitament­struktur kræver omfattende kendskab til de enkelte forskningsområder, blev 68 faggrupper, repræsenterende hele spektret af danske forskningsområder, nedsat i vinteren 2007-2008 for at yde råd og input til processen.[1]

Dette notat samler op på både de fælles og de delvist modsatrettede holdninger til og faglige vurderinger af det foreløbige resultat af udviklingsarbejdet, som de udtrykkes af de viden­skabelige rådgivere i de nu ialt 67 faggrupper pr. ultimo september 2009, herunder den usikkerhed, skepsis og/eller opbakning, som de enkelte faggrupper har givet udtryk for undervejs i processen indtil nu. Som notatets titel indikerer, ser de enkelte faggrupper meget forskelligt på den bibliometriske forskningsindikator. Formålet her er ikke at stirre sig blind på enkeltstående og somme tider mareridt-lignende oplevelser blandt faggrupperne undervejs i processen, men at bidrage til at kunne se nøgternt og fremadrettet på det foreløbige resultat, hvorfor den kritik, som udtrykkes i notatet, skal opfattes konstruktivt.

Formålet er at opnå et tydeligt og nuanceret billede af de enkelte faggruppers vurdering af det indikatorredskab, ministeriet udvikler. Det er godt for et fremadrettet arbejde at være bevidst om såvel styrker som svagheder i det nye redskab. Som faglige rådgivere må vi overfor offentlighed, politikere og videnskabelige kolleger kunne kommunikere det sæt af forbehold, vi har i forhold til vores bidrag til den proces, som rekvirenten (FI, Forsknings- og Innovationsstyrelsen under Videnskabsministeriet) har igangsat.

Notatet lader så vidt muligt faggruppernes svar tale for sig selv. En del af de væsentlige pointer hvad angår problemer må derfor læses i bilagsafsnittet med de mange direkte svar fra faggrupperne. Navne på faggruppemedlemmer er offentligt tilgængelige men er undladt her, fordi 1) en del af de ca. 350 rådgivere føler et vist ubehag ved som fagpersoner at blive forbundet med et system de ikke selv kan stå inde for,  2) der er løbende udskifninger af personer i grupperne, og 3) ønsket her er at fokusere på substans snarere end på personer.

Endelig skal det understreges, at kritikken, hvor den findes, ikke rettes mod embedsmænd i FI, der ud fra en vis betragtning har fået en umulig opgave, men mod selve konceptet og dets særlige logik.

Metode til indhentning af kommentarer fra faggrupperne:

Fokus har været om faggrupperne egentligt går ind for den bibliometriske forsknings­indikator, hvis lister over tidskrifter, faggrupperne nu i sommeren i anden omgang har kæmpet med at få til at passe med de formelle kriterier som defineret af ministeriet (fagligt udvalg, styregruppen, teknisk udvalg, etc.). Synes man generelt at det er noget, som – om ikke fremmer forskningens kvalitet, så i al fald giver mening og som man kan anbefale sine videnskabelige kolleger at slutte op om? Er der en vis konsensus blandt faggrupperne eller markant divergens i tilslutningen? Hører det kun til undtagelser, at faggrupper udtrykker forbehold, og er sådanne forbehold moderate eller stærke? Et relativt stærkt forbehold kunne indebære, at man ikke som fagkyndig kan stå inde for den samlede indikator, endsige for de lister, som faggruppen selv er nået frem til.[2] Derfor blev faggruppernes formænd spurgt, om man kunne tilslutte sig et sådant relativt stærkt forbehold, her kaldet hovedforbeholdet.

I dagene umiddelbart efter deadline (d. 15/9-2009) for indtastning af niveaudeling af tidskrifterne (de såkaldte autoritetslister) tog jeg kontakt til alle faggruppeformænd, bl.a. gennem henvendelse via en email med denne ordlyd:

Kære faggruppeformand,

i et forsøg på at danne mig et overblik over graden af tilslutning til eller skeptiske forbehold overfor de niveaudelte autoritetslister der nu er indberettet til FI, vil jeg høre dig – evt. blot ganske kort – om to ting:

1.

På ministeriets side (<http://www.fi.dk/forskning/den-bibliometriske-forskningsindikator/spoergsmaal-og-svar&gt;) står “Det har været meget vigtigt i udviklingen af indikatoren, at den forankres så bredt som muligt på universiteterne og blandt forskerne.”

Da vi i udviklingsprocessen som fagguppemedlemmer reelt agerer videnskabelige rådgivere til noget som ministeriet udvikler, vil jeg høre, om du som faggruppeformand kan tilsutte dig dette forbehold mht. modellen:

Faggruppen understreger, at den reviderede niveaudeling faggruppen nu har foreslået ikke under de givne betingelser kan betragtes som en optimal løsning. Vi mener ikke at disse betingelser er tilfredsstillende eller hensigtsmæssige, og vi står ikke inde for indikatoren samlet set. Vores rolle har alene været rådgivende, og vores overordnede råd p.t. er ikke at anvende modellen i praksis før alle dens konsekvenser og problemer er nøjere belyst og datagrundlaget bedre.

2.

Har du specifikke kommentarer til

– resultatet

– gruppernes anbefalinger (har resultatet opbakning?),

– ressourceforbruget

– processen

hører jeg også meget gerne om disse.

Jeg vil på basis at dit og andres svar udfærdige et opsamlende notat, der forhåbentligt kan give et realistisk billede af styrker og svagheder ved modellen som den fremstår indtil nu.

På forhånd tak for hjælpen.

På basis af svarene på denne henvendelse, samt yderligere kontakter, også med menige medlemmer af enkelte faggrupper,[3] er dette notat udformet. (‘Faggruppe 100’, som har 27 tværfaglige tidskrifter, er ikke kontaktet og er vist også mere en operationel restgruppe uden medlemmer). Gruppernes responstid har varieret, og menige faggruppemedlemmer er også kontaktet efterfølgende, fx hvis en faggruppes formand har været bortrejst eller sygemeldt. Det vides ikke altid i hvilket omfang faggruppeformændenes svar er repræsentative for faggrupperne, og formandshvervet rygtes forskelligt mht. inddragelse af synspunkter fra menige medlemmer, hvilket også kan afhænge af gruppens generelle aktivitetsniveau.

Hovedforbeholdet, som 32 faggrupper tilslutter sig:

Faggruppen understreger, at den reviderede niveaudeling faggruppen nu har foreslået ikke under de givne betingelser kan betragtes som en optimal løsning. Vi mener ikke at disse betingelser er tilfredsstillende eller hensigtsmæssige, og vi står ikke inde for indikatoren samlet set. Vores rolle har alene været rådgivende, og vores overordnede råd p.t. er ikke at anvende modellen i praksis før alle dens konsekvenser og problemer er nøjere belyst og datagrundlaget bedre.

Uddybende kommentar:

• Hovedforbeholdet er på ingen måde et forsøg på at fralægge sig ansvaret for at faggrupperne har medvirket i processen, for dette er et faktum, men tværtimod et forsøg på at præcisere og eksplicitere de store problemer og den viden om projektets problemer og svagheder, som er kommet til udtryk i diskussionerne internt i udvalgsabejdet og i faggrupperne indtil nu. Faggruppernes opgave, at opstille lister over tidskrifter og ranke disse, er således operationelt set langt mere begrænset end rækkevidden af den faglige vurdering af hele projektet, som reelt vil aktualiseres i forbindelse med den konkrete udarbejdelse af forslag til de mange lister.[4]

• At hovedforbeholdet og andre forbehold fremsættes er ikke ensbetydende med at faggrupperne kaster håndklædet i ringen og trækker sig (selvom enkelte grupper og en del enkeltpersoner ikke længere ønsker at være med). Hensigten er at sætte fokus på det fremadrettede arbejde ved netop at tillade åben diskussion af de svagheder og fagligt begrundede forbehold, som er udtrykt.

• Hovedforbeholdet kan næppe fuldt ud forstås uden en kontekst som er (a) forskningspolitisk, og vil derfor tolkes forskelligt af forskellige forskningspolitiske aktører, alt efter disses vurdering af hensigtsmæssigheden i de ændringer som forskningsbegrebet undergår disse år, som forskningsindikatoren og konkurrence­udsættelsen af basismidler er et udtryk for. (b) Forskellige holdninger til new public management, ranking, benchmarking, yardstick competition, etc. i det offentlige generelt vil påvirke en videre analyse og tolkning. En sådan er ikke dette notats ærinde. Men et gennemgående træk i de bekymringer, der udtrykkes af en del af faggrupperne er, at den bibliometriske indikator vil – som det politisk er hensigten – få adfærdsændrende virkninger (uanset om det sker gennem individuelle tiltag eller leder- og institutionsinitierede tiltag), og at disse kan være uhensigtsmæssige i forhold til de værdier og normer, der gælder for godt videnskabeligt arbejde, og i forhold til de alsidige opgaver, som forskningen generelt forventes at varetage i det danske samfund. Med andre ord er bekymringen, at den ændrede adfærd, som det nye måleredskab vil få, er stik imod hensigten (bedre kvalitet, mere god og relevant forskning for pengene) på grund af det, som økonomer med et teknisk udtryk kalder ‘perverse effekter’[5] og som på almindeligt dansk hedder kassetænkning.[6]

Resultat

Resultaterne i form af svar på henvendelsens kvalitative spørgsmål er opgjort nedenfor og citeret i bilag 1. Kategoriseringen af svarene beror i en del tilfælde på et skøn, da der kan være flydende grænser mellem fuld og delvis tilslutning til hovedforbeholdet, og mellem sidstnævnte og ‘færre eller andre forbehold’.

Derfor er de direkte kvalitative kommentarer i bilagene det mest interessante. Dybt inspireret af niveaudelingsprocessens ranking og optælling, kunne jeg dog ikke afstå en oplagt mulighed for, også nu, at tælle og skematisere.

Totale tal (ialt 67 faggrupper):

Svarkategori	antal faggrupper	i % af de ialt 67
a. Tilslutning til hovedforbehold	32	48 %
b. Delvis tilslutning til hovedforbehold	6	9 %
c. Færre eller andre forbehold	12	18 %
d. Ingen forbehold	4	6 %
e. Har ikke svaret	13	19 %

Efter hovedområder:

Humaniora (ialt 19 faggrupper)

Samfundsvidenskab (ialt 8 faggrupper)

Naturvidenskab og teknik (ialt 19 faggrupper)

Sundhedsvidenskab (ialt 15 faggrupper)

Tværfaglige grupper (ialt 6 faggrupper)

svar: hovedområde:	a. tilslutning til hoved­forbehold	b. delvis tilslutning til hovedforbehold	c. færre eller andre forbehold	d. ingen forbehold	e. har ikke svaret
Humaniora	13	0	4	0	2
Samfundsvid.	3	1	2	2	0
Nat.vid & tek.	8	1	5	1	4
Sundhedsvid.	5	3	1	0	6
Tværfaglige	3	1	0	1	1
Total	32	6	12	4	13

Konklusion

I et flertal af faggrupperne er der væsentlige forbehold overfor resultaterne af det hidtidige arbejde med at opstille en bibliometrisk forskningsindikator.

Indenfor denne gruppe har de fleste så væsentlige forbehold, at man tilslutter sig hvad der kaldes hovedforbeholdet, og således reelt anbefaler, at indikatoren ikke anvendes i praksis til fordeling af basismidler, før dens konsekvenser er grundigere belyst.

Et mindretal af de grupper, som har forbehold, udtrykker at problemerne er mindre, og indikatoren bør anvendes nu, og rettes op løbende, eller at man bør overveje helt andre indikatorer, og/eller differentiere mellem performancemål i natur- plus tekniske videnskaber og i andre fag.

Ret få grupper har ingen forbehold eller mener ikke, at det er faggruppernes opgave at forholde sig til evt. uhensigtsmæssige virkninger af indikatoren eller dens videre brug.

Resultatet er fremkommet gennem individuelle kontakter med så vidt muligt repræsentanter for alle faggrupperne. Et mindretal på en femtedel har ikke svaret. Svarprocessen er ikke udtryk for en underskriftindsamling eller en kollektiv protest. Notatet er en udredning af den samlede styrke af de enkelte faggruppers forbehold, og i forhold til forventningen hos undertegnede forekommer denne overraskende kraftig.[7]

Andre forhold:

• Der er i flere grupper et stærkt ønske om ikke at anvende een og samme opgørelses­metode for al forskning, men differentiere og lade naturvidenskabelige felter med ISI citationsdata måle via sådanne, for at undgå ensidigt fokus på volumen og styrke forkus på kvalitet, her operationaliseret som citationer.

• Processen har været vanskelig: Det fremgår af tal for status efter 15/9-2009 (tal anført uden kantet parentes i bilag 1 nedenfor) at mange af faggrupperne stadig ikke har kunnet frembringe lister, hvor der maximalt er 20% af tidskrifterne eller verdensproduktionen som er højniveau, da dette tal (Niveau 2-andel verden) da er større.

• En del svar har endvidere indikeret, at faggruppernes afgrænsning og deres relativt lille samlede antal opfattes som dybt problematisk (se afsnittet Diskussion).

• Forbehold fra faggruppernes side vil afhænge af den brug, der gøres af indikatoren og p.t. bruges den endnu ikke reelt. Der udtrykkes imidlertid blandt flere faggrupper, og af Fagligt Udvalg, frygt for at brugen vil gå ud over den oprindelige begrænsede hensigt (fordeling af nye basismidler) til også at benyttes internt og på lavere niveauer (se afsnittet Diskussion).

• En bekymring fra især humanistiske og samfundsvidenskabelige faggrupper drejer som indikatorens påvirkning af konkurrencen mellem forskere om at publicere via engelsk/amerikanske publikationskanaler fremfor via danske bøger og tidskrifter, og faggruppernes mulighed for via inklusion af danske tidskrifter at imødegå en skævvridning. (Se bilag 3.4).

Diskussion

Indikatorens omfangslogik

I et brev [8] fra Fagligt Udvalg til Faggrupperne d. 29/9-2009 samles op på forløbet (af niveaudelingsprocessen, vanskelighederne med det usikre datagrundlag, den alternative niveaudelingsmodel efter 20% af antallet af tidskrifter, osv.) og herefter siges så at

“Der er således mange grunde til at være yderst varsom med at anvende de bibliometriske data til andre formål end det, de er udarbejdet til, nemlig at fordele basisbevillinger til universiteterne. Til det formål er indikatoren acceptabel i sin nuværende form – også fordi der i første omgang kun fordeles meget beskedne beløb.”

Her kan det udfra nærværende notats opgørelse konstateres, at der er en vis diskrepans mellem Fagligt Udvalg og flertallet af faggrupperne mht. anbefalingen om anven­delsen af indikatoren her og nu til fordeling af basismidler. Faggrupperne tilslutter sig selvfølgelig Fagligt Udvalgs advarsel, men et flertal af faggrupperne går videre og anbefaler, at den ikke i praksis anvendes før dens konsekvenser er udredt og modellens kvalitet er bedret. I samme brev hedder det videre:

“Fagligt Udvalg opfordrer alle faggrupperne til at medvirke til at advare mod for nærværende at bruge de bibliometriske data til andre formål. Det er Fagligt Udvalgs anbefaling, at den bibliometriske forskningsindikator ikke bruges internt på institutionerne til måling af forskningsproduktionen for mindre enheder, institutter og lignende.”

Det er klart, at denne advarsel har stor tilslutning i faggrupperne.

Er der så grunde til at frygte misbrug? Ja, dels kan alene eksistensen af en indikator eller en formaliseret incitamentstruktur, skønt dens formelle vægt i det samlede system af fordeling af midler måtte være begrænset (som her, 25% af nye basismidler), reelt have stor betydning, omend indirekte, for de faktiske prioriteringer om allokering af midler. Dels forlyder det, at man allerede internt på nogle fakulteter, fx på AAU Ingeniørvidenskab,[9] er begyndt at tage bibliometriske indikatorer i brug, imod de faglige forbehold, der udtrykkes her.

Udgrænsning af videnskabelige specialer

Et andet forhold, som aktualiseres i flere faggruppers begrundelse af forbehold og bekymring, er faggruppernes egen struktur, antal og indbyrdes afgrænsning (se også bilag 3). Umiddelbart lyder 68 faggrupper måske af meget, men et bare overfladisk blik på mangfol­digheden af den forskning, der foretages ikke blot ved det som før 2007 var de ‘gamle’ universiteter, men også ved de nu indfusionerede sektorforsknings­institutioner og de tidligere højere læreanstalter som i dag har universitetsstatus, gør det klart, at det videnskabelige landskab i Danmark rummer hundredevis af videnskabelige specialer, med hver sin publikationsprofil og publiceringsadfærd og foretrukne tidskrifter, som kun ved at hugge en hæl og klippe en tå lader sig sammenfatte i 68 områder. Mange faggrupper har som konglomerater af vidt forskellige forskningsfelter det problem, at 20% reglen om hvad der hører til ‘det bedste’ eksluderer en række videnskabelige specialers tidskrifter fra højniveaustatus, ikke fordi de ikke har højt niveau, anses som førende på feltet blandt feltets egne forskere, og udgør den vigtigste publicerings­kanal for det pågældende speciale, men fordi de udgrænses af andre højniveautidskrifter svarende til andre videnskabelige specialer i faggruppen. En løsning kunne her være at øge antallet af faggrupper, selvom også dette vil være forbundet med problemer. Danmarks ringe størrelse og relativt store dækningsgrad i forhold til det samlede videnskabelige landskab gør, at miljøerne er små, og at et hensyn også må være at begrænse mængden af ressourcer der skal gå til at evaluere og dokumentere i forhold til selve det at producere ny viden.

Takker

Tak til korresponderende faggruppeformænd og menige medlemmer af faggrupperne! De havde fortjent at blive citeret ved navns nævnelse for de værdifulde overvejelser, men af de ovenfor nævnte grunde undlod jeg navne, og må derfor understrege, at uden kollektive anstrengelser var notatet ikke blevet til. Tak til FI for hjælp med lokalisering af dokumenter. Tak til min arbejdsplads ved Køben­havns Universitet for, som det hedder i forbindelse med den aktuelle universitetsevaluering, at støtte op om ‘den frie akademiske debat’.

Bilag

Bilag 1: Svar fra de enkelte faggrupper & disses aktuelle tal for niveaudeling

Bilag 2: Andre kommentarer

Bilag 3: Andre problemer
Bilag 1: Svar fra de enkelte faggrupper & disses aktuelle tal for niveaudeling

(a) Om de nedenfor anførte tal forgruppernes  tidskrifter:

[ Tal i kantet parentes ]: aflæst pr. 5. august, svarer  til status før niveaudelings­processen;

Tal uden kantet parentes:  aflæst 28. sept. 2009 på FI’s site http://bfi.cvt.dk/bfi/admin.

(Niveau 1 og Niveau 2 er bl.a. defineret i FI’s skrivelse af 24/7-2009, “Retningslinjer for nominering af tidsskrifter til niveau 2” [se denne note[10]].)

FI’s definition af de to procenttal ved hver faggruppe:

Niveau 2-andel verden “beregner verdensproduktionen på niveau 2 i procent, som resultat af den niveauinddeling som kan ses i kolonne G” [viser det niveau faggruppen nominerede tidsskrifterne til i oktober 2008].

Niveau 2-andel DK “beregner den danske produktion på niveau i procent, som resultat af niveauinddelingen i kolonne G”.

(b) Svar fra grupperne:

Humaniora

1.                    Områdestudier: Europa, Amerika, Oceanien

[+ Tilslutning til hovedforbeholdet.]

“Jeg er enig i, at vores niveauinddeling er at betragte som en bunden opgave, vi primært har deltaget i for at sikre en vis kvalitet. Derfor kan jeg fint tilslutte mig [hovedforbeholdet]. For mig at se har der især været to problemer:

1) Opdelingen i faggrupper har fulgt en ganske konservativ forståelse af disciplingrænser, inden for humaniora. Min egen faggruppe-1 havde en noget uklar kontur. Generelt har det betydet, at tværfaglige tiddskrifter har haft en tendens til at blive overset.

2) Det har været svært at engagere kolleger i udpegningen og niveau­ind­delingen af tidsskrifter. Faktisk har det været svært for mig at engagere de medlemmer, der var udpeget til min gruppe (tre medlemmer forlod gruppen i forløbet; et medlem har konsekvent ikke reageret på mail).”

(cit. faggruppeformanden)

Gruppens tidsskrifter:         [302]  302          Niveau 2 tidsskrifter: [73] 60 (19.868%)

Niveau 2-andel verden:      [29.412%]  22.056%

Niveau 2-andel DK:                                 [16.667%] 13.333%

2.                   Områdestudier: Asien, Afrika, Mellemøsten, Arktisk

[+ Tilslutning til hovedforbeholdet.]

“Det kan få uheldige virkninger, hvis den tilsigtede adfærdsregularing faktisk får forskere på HUM og SAM til at satse helt ensidigt på at publicere i bestemte tidsskrifter, og det vil være ret katastrofalt, hvis lokale ledere begynder at styre efter det her. Jeg mener også, at der er, og nødvendigvis må være, et stort element af tilfældighed i niveaudelingen på de områder, hvor man ikke har objektive kriterier som impact factors osv. at gå efter (igen HUM og dele af SAM). Vi har i nogle tilfælde kun kunnet niveaudele efter vores egen mavefornemmelse. Så jeg vil godt skrive under på erklæringen.

Når det er sagt, og når vi nu skal have disse lister, så synes jeg at det vigtigste nu er at få lavet et system, hvor de forskellige miljøer kan indmelde nye tidsskrifter, og også gerne komme med indstillinger til niveaudeling. Kommunikationen bør baseres på en elektronisk platform, som FI stiller til rådighed. Det bliver umuligt for faggrupperne, at holde kontakter til miljøerne ved lige, i hvert fald for de grupper, der dækker så spredte forskningsmiljøer som gruppe 2.”

(cit.: faggruppeformanden)

PS: forlag af 26/5-2009 fra faggruppe 2:

“Ville det være en ide at bede FI om flg?

1) at oprette og vedligeholde mailinglister for hver faggruppe, hvor alle interesserede forskere kunne tilmelde sig

2) at oprette en fælles platform med et netsted til hver gruppe, der kunne ligne det I har lavet for gruppe 68 [ http://faggruppe68.pbworks.com/ ], og hvor der bl.a. ville være mulighed for løbende at indstille tidsskrifter til næste års liste.

Så kunne vi undgå, at vi hver for sig bruger for meget tid på det tekniske, og miljøerne ville have optimale muligheder for at følge med i, hvad vi laver i faggrupperne.”

Gruppens tidsskrifter:         [291] 291                            Niveau 2 tidsskrifter:          [47] 47 (16.151%)

Niveau 2-andel verden:      [16.118%]  16.118%

Niveau 2-andel DK:                                 [36.667%]  36.667%

3.                   Engelsk, Romansk, Tysk, Nederlandsk

[+ Tilslutning til hovedforbeholdet.]

“Vi er i den situation, at kun 1 % er i ISI, så vi valgte muligheden med antallet af tidsskrifttitler. Vi var oprindeligt landet på 20 % af tidsskrifttitlerne, men efter alt bytteriet grupperne i mellem blev vores samlede antal af tidsskrifter reduceret med ca. 1/3, mens vi beholdt forholdsvis flere gruppe 2-tidsskrifter. For at komme ned på de 20 % lugede vi i denne omgang ud mellem de tidsskrifter, der ganske vist er prestigiøse, men som dels bringer deres forskningspublikation i form af dybdeborende anmeldelse og review essays, dels har virkelig mange ”artikler” i hvert nummer. I næste omgang skal vi så videre ad den vej.

Ministeriet synes at have en forventning om, at vi kan opstille helt neutrale lister, men allerede nu, og det vil tiltage i slutspurten, indgår der væsentlige strategiske overvejelser ud fra den præmis, at man jo ikke saver den gren over, man sidder på. Inden for vores felt er der jo så yderligere det ikke uvæsentlige aspekt, at der næppe kan opnås principiel enighed om et antal af de ”bedste” tidsskrifter, for alle tidsskrifter tilhører mere eller mindre skoler og har deres læsere i vidt forskellige forskersegmenter. Således at ville tro, at samtlige med interesse i litteratur alle læser og forsøger som det første at få noget optaget i PMLA er ganske forkert. Inden for det litteraturvidenskabelige spektrum, hvor jeg befinder mig, er der stor variation mht.  ”aim and scope” i de forskellige tidsskrifter, og der er faktisk et meget stort antal meget seriøse tidsskrifter.

Som humanist har jeg derudover en ganske særlig interesse i forlagsproble­matikken, som i første omgang er søgt løst med et moratorium efterfulgt af en invitation til forlagene om at etablere fagfællebedømte udgivelsesserier.

For humanister er der 2 akser på dette felt: danske over for udenlandske udgivelser samt videnskab over for formidling. Og for at gøre billedet endnu mere kompliceret, men dermed også retvisende, er der den omstændighed, at en monografi publiceret som videnskab udmærket af den interesserede men ikke nødvendigvis forskningsfunderede læser vil blive opfattet som spændende og givende (en hel del af danske historikeres værker om Besættelsen, krigene, Den Kolde Krig, etc. viser dette med al ønskelig tydelighed).

Jeg har ingen løsning på det problem. Jeg tror ikke, at udgivelsesserierne er den rigtige løsning. Slet ikke alle udenlandske forlag har sådanne og vil næppe reagere på danske opfordringer. Vil danske forlag afgive deres suverænitet til bedømmelsespaneler i stedet for at følge deres egne næser? Jeg tror det ikke. Og igen kan man sige, at de fleste forlag, udenlandske som danske, er specialiserede og i høj grad forbindes med særlige interesseområder.

Problemet er helt utroligt kompliceret. Hvis jeg får tid, vil jeg prøve at gennemtænke og artikulere nogle tanker om det i løbet af det næste halve års tid. Jeg tror, vi kan komme til at lave et gevaldigt selvmål, hvis vi ikke tænker os om her.

Jeg kan, med andre ord, fint tilslutte mig din skrivelse, men  jeg ville gerne, om du kunne sætte noget om forlagsproblematikken på også.”

(cit. faggruppe­formanden)

Gruppens tidsskrifter:         [535]  535                           Niveau 2 tidsskrifter:          [125]  107 (20%)

Niveau 2-andel verden:      [48.671%]  36.199%

Niveau 2-andel DK:                                 [65.306%]  63.265%

4.                   Slavisk og Baltisk, Moderne græsk, Finsk, Ungarsk

[Færre eller andre forbehold.]

“Nej, niveaudelingen er måske ikke optimal (hvilket jo er et absolut mål), men den er på den anden side heller ikke uforsvarlig. Alt i alt kan jeg med nogenlunde god samvittighed stå inde for resultatet, og de kompromiser, jeg har måttet indgå, skyldes faginterne forhold (hensyn til kolleger med en anden fag- og videnskabeligheds­forståelse end min), snarere end fejl i oplægget. Hovedproblemet for os var den uhyre fejlbehæftede opgørelse af verdensproduktion, og det blev løst for i år med indførelsen af princippet om at vægte alle tidsskrifter lige. Det er klart, at uden en løsning af det problem, kan vi ikke acceptere en overgang til opgørelse af procentandele ud fra tidsskrifternes andel af verdensproduktionen (altså en artikeltælling) til næste år. Betingelserne har altså været nogenlunde tilfredsstillende og hensigtsmæssige, og jeg kan stå inde for den del af indikatoren, der har med mit fagområde at gøre (og lignende meldinger har jeg fra naboområder). Om indikatoren samlet set er i orden, føler jeg mig ikke kompetent til at vurdere, men set fra mit fagområde er modellen PRINCIPIELT en god ting, idet den synliggør og ligestiller humanistisk forskning (hvorved den bliver værdig til modtagelse af bevillinger), hvilket ikke vil være tilfældet i en model, der alene bygger på de citationsindex m.v., man har på SUN og NAT. Jeg – og igen ved jeg, at flere kolleger er enige – går derfor varmt ind for en enhedsmodel for alle fagområder, og jeg føler derfor alt i alt ingen grund til at modsætte mig, at modellen anvendes i praksis. Uanset dens svagheder er den et klart fremskridt i forhold til den nuværende model for allokering af forskningsmidler til universiteterne, der som bekendt primært bygger på evnen til at tiltrække eksterne bevillinger (et område HUM jo på forhånd – jf. fordelingen af de midler, der er i udbud – er dømt til at klare sig dårligt i).”

“Ressourceforbruget har naturligvis været højt for min del, men det kompenseres jeg for via mit instituts interne arbejdstidsregnskab. At FI og ministeriet generelt har det med at læsse store dele af arbejdsbyrden ved deres mange projekter over på universiteterne uden økonomisk kompensation, mener jeg dog godt kan påtales!”

(cit.: faggruppeformanden)

Gruppens tidsskrifter:         [236]                                   Niveau 2 tidsskrifter:          [35]  42 (17.797%)

Niveau 2-andel verden:      [23.195%]  33.413%

Niveau 2-andel DK:                                 [60%]  60%

5.                   Lingvistik

[Færre eller andre forbehold.]

“Jeg ved ikke rigtigt om jeg synes det er en god idé atter at undsige bureaukrater og politikere. Processen og resultatet har ikke budt på problemer af en art som jeg ikke havde ventet. Men forløbet har aktualiseret nogle forhold som vi godt vidste findes men som vi – når vi er i pænt humør – lader som om vi ikke kan få øje på:

• Ved enhver opgørelse af denne art vil der opstå urimeligheder i grænseområderne; fx kan procentsatser og menneskelige vurderinger ikke afgøre præcist om noget er bedre end andet, og alligevel kommer der forandringer i pengestrømmene på det grundlag. Men urimeligheder er der også i dag hvor fx AAU får færre penge end de andre universiteter af ‘historiske grunde.’

• Der er forskelle på ‘forskning’ og ‘forskning’, og nogle af de forskellige synspunkter på projektet og dets dele som forskellige faggrupper har givet udtryk for har baggrund i de forskellige faglige kulturer. Nogle former for ‘forskning’ er måske mere ‘efterforskning’ eller fortolkning mens andet er dybt teoretisk, og det giver forskellige kvalitets- og kontrolmål. Vi vil derfor have (sommetider vidt) forskellige opfattelser af fx relevansen af verdensproduktionsprocenter og ‘impact factor’, for ikke at tale om sådan noget som ratioen mellem antallet af forfattere og længden af artikler på henhodsvis fx ‘science’ og ‘humanities’.

• Også indenfor faggrupperne er der forskel på hvad hvem mener er skidt og kanel, delvis pga forskellig disciplinorientering. Derfor ender resultaterne med sommetider at blive kompromiser, dvs fx resultat af ‘handlen’ med ‘ting’ eller af hvad man nu kan blive enige om. Det er så både æstetisk og etisk uskønt; men sådan er det virkelige liv.

Personligt har jeg det eksempelvis lidt svært med sådan noget som ‘impact factor’. Ved en familiefestlig begivenhed fornylig sagde én til mig at ‘de fleste var jo enige om at man må tage klimaproblemet alvorligt’ og så måtte jeg svare at ‘det var netop det der bekymrede mig’. Temmeligt mange danskere mener fx også at man skal tage ‘invandrerproblemet alvorligt’ – men hvad skal vi bruge det til? Og selvom der er konsensus om at tyngdeloven virker så er videnskabshistorien fuld af eksempler på at der var fuldstændig enighed om noget der bagefter viste sig at være påfaldende forkert. Så gennemslagskraft i ‘forskersamfundet’ kan måske vise at noget er værdifuld viden men kan ligesåvel betyde at noget er salgbart, så hvorfor det i sig selv skal være et kvalitetsmål er jævnt ubegribeligt.

Men uanset hvad, så vil politikerne inden længe med overbevisning proklamere at ‘indikatoren’ er en succes og at den er ‘solidt forankret’ i ‘forskersamfundet’; lige meget om vi siger fra eller til. Så min konklusion vil være at det ikke tjener noget formål at  fralægge sig ansvaret som du foreslår men nødtvungent (også fortsat at) arbejde hårdt for at afbøde skadevirkningerne mest muligt og undgå de værste tåbeligheder. En form for katastrofehåndtering.”

(cit.: faggruppeformanden)

Gruppens tidsskrifter:         [416]   416      Niveau 2 tidsskrifter: [111]                    83 (19.952%)

Niveau 2-andel verden:      [36.597%]  27.929%

Niveau 2-andel DK:                                 [52.252%]  45.045%

6.                   Litteraturvidenskab

[+ Tilslutning til hovedforbeholdet.]

Gruppens tidsskrifter:         [229] 229      Niveau 2 tidsskrifter:          [38]   42 (18.341%)

Niveau 2-andel verden:      [14.276%]  18.112%

Niveau 2-andel DK:                                 [34.615%]  38.462%

7.                   Dans, Teatervidenskab og Drama, Musikvidenskab

[+ Tilslutning til hovedforbeholdet.]

Gruppens tidsskrifter:         [287]              287               Niveau 2 tidsskrifter:          [60] 53 (18.467%)

Niveau 2-andel verden:      [25.565%]     22.392%

Niveau 2-andel DK:                                 [37.5%]         12.5%

8.                   Kunsthistorie og Billedkunst

[+ Tilslutning til hovedforbeholdet.]

Gruppens tidsskrifter: [140]                                           Niveau 2 tidsskrifter:          [32] 32 (22.857%)

Niveau 2-andel verden:      [20.825%]  20.825%

Niveau 2-andel DK:                                [  0%]            0%

9.                   Kulturvidenskab/Kulturhistorie/Kulturformidling

[+ Tilslutning til hovedforbeholdet.]

Gruppens tidsskrifter:         [92]  92                               Niveau 2 tidsskrifter:          [37] 19 (20.652%)

Niveau 2-andel verden:      [47.599%]  20.694%

Niveau 2-andel DK:                                 [57.5%]      27,5 %

10.                 Medier og Kommunikation

[+ Tilslutning til hovedforbeholdet.]

“(…) at jeg efter mange overvejelser ønsker at udtræde af faggruppen. Mine begrundelser herfor er følgende:

l) Der er undervejs i processen blevet klargjort så mange problemer i hele konstruktionen, at jeg ikke kan stå inde for dens faglige relevans og berettigelse. Mens jeg kan tilslutte mig, at der er behov for klare kriterier for videnskabelig anerkendelse og at anonyme peer-review kan være et af sådanne, finder jeg det principielt betænkeligt at basere anerkendelsekriterier på statsanerkendelse af legitime publikationskanaler. Jeg beklager også, at der lægges ensidig hovedvægt på anonyme,

domstolsagtige vurderinger – ofte udført i kommercielt regi – fremfor procedurer, der sikrer forskerne replikmuligheder, hvilket kendes fra hævdvunde akademiske traditioner for anerkendelse gennem fri, offentlig fagbedømmelse.

2) Arbejdet i udvalget har været meget tidskrævende, hvilket sammen med

væksten i andre mere eller mindre relaterede opgaver (voksende reviewbyrder,

voksende ansøgningsbyrder, voksende byrder med deltagelse i internationale

bedømmelsesudvalg osv) gør det nødvendigt at begrænse min indsats og

fokusere på opgaver, jeg finder mere frugtbare.

3) Der har undervejs i arbejdet været rejst mange problemer bl.a. omkring det fiktive begreb om ‘verdensproduktion’, den vilkårlige grænsedragning mellem kategori 1 og 2, de uløste konflikter mellem hensyn til fagspredning og hensyn til fagligt niveau og mellem små og store fagområder. Hertil kommer, at grundlaget for beregningsmodellerne er uigennemskueligt og at der ved den seneste test af 2008 produktionen fremkom deciderede fejl, der kun opdages ved at faggruppemedlemmer bruger uforholdsvis megen tid på kontrol tjek. Således manglede alle danske forfatteres bidrag til et af de på listerne opførte tidsskrifter. En fejl der alene kunne konstateres fordi et af faggruppens medlemmer tilfældigvis vidste der havde været danske bidrag i netop det tidsskrift det år. Det er naturligvis ikke muligt for en faggruppe at gennemføre nogen form for systematisk kontrol af sådanne fejl i de

automatiske procedurer.

4) Endelig finder jeg det uansvarligt at lægge an til en iværksættelse af en sådan indikator uden at der foreligger nogen form for sammenligning af den publiceringsprofil, der fremkommer via indikatoren og den virkelige publiceringsprofil i det pågældende fags forskning.

5) Jeg tilslutter mig derudover kritikken af de skævheder der knytter sig

til lav eller manglende anerkendelse af ikke-tidskriftmæssige publiceringsformer, ligesom jeg også må pege på at den valgte procedure for anerkendelse forekommer uhensigtmæssig konservativ og anti-innovativ, når man ser på de forandringer i vidensproduktionskredsløbet, der finder sted omkring internettet og i relation til forskningens knopskydningsdynamik, der typisk sker gennem nye fora, der først ville kunne anerkendes med flere års forsinkelse i den valgte model.”

(cit.: et udtrædende medlem af faggruppen)

“Jeg kan godt tilslutte mig den formulering [hovedforbeholdet]. Jeg synes ikke det grundlag vi har arbejdet på har været særligt betryggende, og vi har undervejs kunnet konstatere at der var mange væsentlige fejl i de data og oplysninger vi fik fra ministeriet. Vi har ikke haft ressourcer til andet end at foretage enkelte stikprøver i det vi fik, og der har hvergang vist sig at være meget bekymrende fejl og mangler.

Der burde have været lavet et større analysearbejde for de enkelte fagområder, så publikationsmønstrene var kortlagt og vurderet. Det ville have været et godt instrument at arbejde ud fra.

Jeg synes vi har prøvet at gøre dt så godt vi kunne, men grundlaget er simpelthen for tyndt og jeg er slet ikke sikker på at den niveau-opdeling vi er nået frem til indenfor vores område er den bedste.

Jeg blev meget stærkt opfordret af min institutleder og prodekan til at gå ind i denne vigtige opstartsfase. Nu er det kørt ind, og derfor trækker jeg mig. Jeg (…) har andre planer med mit forskningsliv end at administrere.  Men jeg synes som sagt heller ikke grundlaget for arbejdet har været tilfredsstillende.”

(cit.: et andet udtrædende medlem af faggruppen)

“Jeg er det eneste pt tilbageværende medlem i faggruppe 10 (…). Jeg er også stadig i tvivl om jeg har lyst til at fortsætte arbejdet, men føler på den anden side også det er vigtigt at de digitale medier fortsat bliver repræsenteret i gruppen, og der er ikke mange andre seniorer inden for feltet i DK man kan trække på. (…).

Ang 1: Jeg tilslutter mig på alle måder [hovedforbeholdet], jeg synes på alle måder det har været en rodet og uigennemskuelig proces, hvor der særligt i lyset af vores gruppes erfaringer er meget uklart, om vi har de rigtige data at operere med, så jeg har ikke på nogen måde lyst at hæfte fagligt for resultatet.

Ang 2: så min kommentar til proces og resultat: Som [NN] har påpeget i regi af vores gruppe, er det svært at gennemskue hvad ”verdensproduktionen” dækker over, og det er svært f.eks. at vurdere publikationsgraden og andelen i forhold til de tidsskrifter, vi skal vurdere, når vi generelt ikke har et billede af, hvordan medie­forsknings­publikationsmønstret i Danmark ser ud (og det kan ikke være meningen at vi selv skal bruge ressourcer på at skaffe os dette overblik).

I en gruppe, der er så faglig bred som vores (medieforskning, både digital og analag, retorik, journalistik m.v.) kender hver enkelt af os kun til et begrænset antal af de over 350 tidsskrifter på vores gruppeliste, i nogle tilfælde er der måske kun een, der kender tidsskriftet, og det gør det virkelig svært at tage en kvalificeret diskussion om ranking. Denne situation er virkelig bekymrende, for det kræver en meget stor indsats i form af arbejdskrævende probing af ens bagland inden for området, hvis man helt ærligt ikke skal sidde i en situation, hvor man baserer en ranking udelukkende på ens egen personlige vurdering hvad der er de gode tidsskrifter inden for området.”

(cit.: et aktivt medlem af faggruppen)

Gruppens tidsskrifter:         [284] 284                            Niveau 2 tidsskrifter:          [52] 50 (17.606%)

Niveau 2-andel verden:      [25.185%]   18.442%

Niveau 2-andel DK:                                 [46.591%]   52.273%

11.                 Nordisk litteratur og sprog

[+ Tilslutning til hovedforbeholdet.]

Gruppens tidsskrifter:         [98]  98         Niveau 2 tidsskrifter:          [17]   17 (17.347%)

Niveau 2-andel verden:      [26.845%]  26.845%

Niveau 2-andel DK:                                 [52.222%]  52.222%

12.                 Teologi og Religionsvidenskab

[Færre eller andre forbehold]

“Jeg bryder mig grundlæggende ikke om sådanne lister. Jeg synes processsen har været absurd, dårligt forberedt, og at listerne ikke har været kvalitetssikrede. Desuden er forlagsproblematikken stadig ikke løst og antologier tæller ikke nok. Ressourceforbruget har været uantageligt for formanden.

Men vi har været enige i resultatet.  Vi har identificeret et antal tidsskrifter, der kommer nok nogle flere, det er der også plads til, men det forrykker ikke resultatet, som ikke bliver meget anderledes end det er nu.”   (cit.: faggruppeformanden)

Gruppens tidsskrifter:         [307] 307        Niveau 2 tidsskrifter: [43] 45 (14.658%)

Niveau 2-andel verden:      [22.624%]  23.331%

Niveau 2-andel DK:                                [29.907%]  29.907%

13.                 Filosofi og Idéhistorie, Videnskabsteori

[+ Tilslutning til hovedforbeholdet.]

“Jeg er fuld af ubehagelige følelser over for det arbejde, som vi har været inddraget i. Når jeg gik med, skyldtes det, at Jens Oddershede hævdede[11], at beslutningen allerede var truffet, så det var meningsløst at lade som om indikatoren ikke blev til noget. Men meningen er for mig at se, at bureaukrater skal have mulighed for at måle og give et pseudo-eksakt tal for hvor effektivt et forskningsmiljø er.  Når man kender lidt til tidsskrifter og de ofte idiosynkratiske metoder, de bruger for at udvælge deres artikler, når man ved, hvordan der har bredt sig en magtkultur, hvor redaktionen kræver ting ændret uden argumentation, blot fordi lydighed er en betingelse for optagelse; og når man yderligere kender konservatismen i sådanne magtstrukturer, så kan man ikke andet end blive ubehageligt berørt.

Vi har været en person fra hvert filosofisk miljø, så på den måde kan man godt sige, at processen formelt har været forankret i forskningsmiljøerne.  Men det er jo kun en yderst smal fraktion, som har været inddraget, og i min gruppe har der endda været flere, som reelt har været fraværende.

Det er under alle omstændigheder lidt absurd, at så mange forskere skal bruge så lang tid til at lægge hovedet under bureaukraternes guillotine.”

(cit. faggruppeformanden)

Gruppens tidsskrifter:         [254] 254                            Niveau 2 tidsskrifter:          [64] 51 (20.079%)

Niveau 2-andel verden:      [36.774%]  30.453%

Niveau 2-andel DK:                                 [26.25%]    26.25%

14.                 Historie

[Færre eller andre forbehold.]

“Vi deler din holdning, at delingen langt hen er problematisk (især ved at det er ‘uretfærdigt’ for nogle gode tidsskrifter, at de ikke får niveau 2-ranking, når andre ikke-bedre tidsskrifter gør). Men da vi ikke kan se, at det problematiske i udgangs­punktet rammer nogle miljøer stærkere end andre, og da vi under alle omstændigheder mener, at det er godt at supplere den nuværende fordelingsmodel, der er stærkt overdomineret af betydningen af evnen til at tiltrække eksterne bevillinger, med en forskningsoutput-indikator, kan vi ikke bakke op om [hovedforbeholdet].”

(cit.: faggruppeformanden)

Gruppens tidsskrifter:         [394]  394     Niveau 2 tidsskrifter:          [69] 69 (17.513%)

Niveau 2-andel verden:      [25.128%]  25.128%

Niveau 2-andel DK:                                 [30.994%]  30.994%

15.                 Arkæologi og Arkæometri, Konserveringsvidenskab

[Har ikke svaret]

Gruppens tidsskrifter:         [637] 637        Niveau 2 tidsskrifter: [128]                     111 (17.425%)

Niveau 2-andel verden:      [29.985%]  25.882%

Niveau 2-andel DK:                                 [46.575%]  36.986%

16.                 Græsk og Latin

[Har ikke svaret]

Gruppens tidsskrifter:         [213] 213                            Niveau 2 tidsskrifter:          [22] 26 (12.207%)

Niveau 2-andel verden:      [22.113%]   20.395%

Niveau 2-andel DK:                                 [13.043%]   26.087%

17.                 Pædagogik og Uddannelse, Didaktik

[+ Tilslutning til hovedforbeholdet.]

“jeg synes at det bør stå et eller andet sted på deres [FI’s] hjemmeside at deres egne rådgivere tager afstand fra dette bureaukratiske mareridt.” (cit.: faggruppemedlem)

Gruppens tidsskrifter:         [612] 612      Niveau 2 tidsskrifter: [217] 108 (17.647%)

Niveau 2-andel verden:      [38.926%]  19.971%

Niveau 2-andel DK:                                 [37.5%]      21.053%

18.                 Antropologi, Etnologi, etnografi

[+ Tilslutning til hovedforbeholdet, i en præciseret variant [12] ]: “Faggruppen understreger, at den reviderede niveaudeling faggruppen nu har foreslået ikke under de givne betingelser kan betragtes som en optimal løsning. Vi mener ikke at disse betingelser er tilfredsstillende eller hensigtsmæssige, og vi står ikke inde for indikatoren i sin nuværende form. Vores rolle har alene været rådgivende, og vores overordnede råd p.t. er ikke at anvende modellen i praksis før alle dens konsekvenser og problemer er nøjere belyst og datagrundlaget bedre.” (cit.: faggruppeformanden)

Gruppens tidsskrifter:         [268] 268      Niveau 2 tidsskrifter:          [43] 38 (14.179%)

Niveau 2-andel verden:      [24.19%]    19.95%

Niveau 2-andel DK:                                 [72.222%]   30.556%

19.                 IT og Humaniora

[+ Tilslutning til hovedforbeholdet.]

Gruppens tidsskrifter:         [74]   74        Niveau 2 tidsskrifter:          [22] 14 (18.919%)

Niveau 2-andel verden:      [35.327%]  25.203%

Niveau 2-andel DK:                                 [64%]         32%

Samfundsvidenskab

20.                 Retsvidenskab

[Færre eller andre forbehold.]

“Jeg vil helst ikke forholde mig til de forskellige synspunkter, du udtrykker i din mail, herunder hovedforbeholdet. Den retsvidenskabelige faggruppe står naturligvis inde for det arbejde, vi har leveret, Når det er sagt, indebærer det selvfølgelig ikke, at listen i dens aktuelle udformning udgør den optimale løsning (eller at modellen i det hele taget er den optimale løsning). Men vi forventer nu at kunne få en mere åben dialog med de berørte fagmiljøer om listens konkrete udformning og praktiske konsekvenser for publicering af juridiske forskningsresultater. På den baggrund vil vi i arbejds­gruppen overveje, hvordan vi skal forholde os fremadrettet.”

(cit.: faggruppeformanden)

Gruppens tidsskrifter:         [409] 409      Niveau 2 tidsskrifter:          [68] 76 (18.582%)

Niveau 2-andel verden:      [12.827%]  15.081%

Niveau 2-andel DK:                                 [45.833%]  45.833%

21.                 Sociologi

[+ Tilslutning til hovedforbeholdet.]

“Denne sidste runde gik relativt smertefrit for vor gruppe, da vi med den ene tælling (tilfeldigt estimat af verdensproduktion) lå lidt over, og med den anden tælling (antal tidskrifter) lå lidt under, så valgte vi at beholde de vi havde på niveau 2 uden at hverken lægge til eller trække fra – dette først og fremmest for at ikke risikere at skulle fjerne en stor andel niveau 2 tidsskrifter igen om et år. Vi har gennemgående haft bred enighed i gruppen, og kun vedrørende to enkelte tidsskrifter haft en egentlig uenighed. Denne uenighed kom vi over med en simpel afstemning, og der har ikke været nogen problemer knyttet til det.

Men processen har på alle andre måder været aldeles forfærdelig. Jeg behøver ikke pensle ud, da det er de samme problemer, som vel de fleste andre har oplevet.

Og resultatet giver jeg heller ikke meget for. Men det følgende er mine personlige standpunkter, som jeg ikke tror hele faggruppen deler:

Jeg er enig i, at det her ved universiteterne har været nødvendigt at få præciseret, at forskning ikke kun er en ret vi VIPere har, men også en pligt, og at den pligt kun  indfris, hvis man publicerer. Men således som jeg ser det, ville sociologifaget være bedre tjent med udslipskvoter end med honorering for omfattende publicering. Hvis vi hver enkelt havde f.eks. 50 sider årligt at gøre godt med, ville vi holde os til at sige noget væsentligt, og vi ville have mulighed til at læse hvad vore kolleger skrev. Nu halser man videre, og publicerer uden hverken at læse ordentligt eller tænke ordentligt.

Videre mener jeg den drejning af faglig orientering som niveaudelingen medfører, er dybt uhensigstmæssig. Den leder os imod hovedsageligt at publicere på engelsk i tidsskrifter, der kun læses af (et fåtal af) andre forskere, og som kun læser for at bruge dette i deres egen forskning. Sociologifaget har i mine øjne sin primære mission i en kritisk dialog med det samfund det omhandler – med dette samfunds offentlighed i en bred forstand. Udviklingen nu fremmer en samfundsmæssigt mindre væsentlig og dårligere kommunikeret sociologi – selv om den på en del måder bliver mere professionel (nok først og fremmest metodisk set). Begrebet “impact factor” er for mig som hentet fra Orwell.

Dette meningstab bekymrer mig meget. Og jeg er derfor kun med i faggruppen for at forsøge at bidrage til at reducere skadevirkningerne, og kan ikke, ligesom Marx’ fremmedgjorte industriarbejder, stå inde for resultatet af min arbejde – men jeg vil det heller ikke.”   (cit.: faggruppemedlem)

Gruppens tidsskrifter:         [382] 382      Niveau 2 tidsskrifter: [67] 67 (17.539%)

Niveau 2-andel verden:      [22.769%]   22.769%

Niveau 2-andel DK:                                 [36.527%]   36.527%

22.                 Statskundskab

[Delvis tilslutning til hovedforbehold.]

“Jeg er sådan set enig i [hovedforbeholdets] indvendinger langt ad vejen, men nu har denne sag forpestet mit arbejdsliv mere end et år – derfor også det sene svar, undskyld! – og jeg har først og fremmest brug for at lægge den bag mig og komme videre. Min gruppe har bestemt også lyst til at sætte et punktum. Så jeg vil afstå denne gang.”  (cit.: faggruppeformand)

Gruppens tidsskrifter:         [394] 394        Niveau 2 tidsskrifter: [80] 82 (20.812%)

Niveau 2-andel verden:      [19.731%]   20.396%

Niveau 2-andel DK:                                 [27.404%]   27.404%

23.                 Geografi og Udviklingsstudier

[Ingen forbehold.]

“Det står vist klart for enhver – incl. ministerium og fagudvalg – at den gennemførte proces ikke har været optimal. Alle er blevet klogere undervejs på hvad man kan og måske især på hvad man ikke bør gøre. Snarere end at tærske yderligere langhalm på fortidens synder finder jeg det mere frugtbart at fokusere opmærksomheden på de fremadrettede spørgsmål, herunder den videre opdatering/vedligeholdelse og listens implementering i universiteternes bevillingsmodel.” (cit. faggruppeformanden)

Gruppens tidsskrifter:         [207]  207       Niveau 2 tidsskrifter:        [67]  27 (13.043%)

Niveau 2-andel verden:      [42.828%]  20.121%

Niveau 2-andel DK:                                 [42.105%]  26.316%

24.                 Samfundsøkonomi

[Færre eller andre forbehold].

“Min holdning til hvad der skal gøres opmærksom på er nok afhængig af, hvad det er listerne skal bruges til. Hvis de skal bruges til at udarbejde en indikation af et kvalitets­niveau i dansk forskningspublicering på de enkelte områder kan jeg godt leve med den usikkerhed, der jo er – og som du også i dine tekster understreger – i det produkt der er leveret.

Hvis listerne skal bruges til at udlevere måske endda halvstore dele af bevillingerne til universiteter og andre forskningsinstitutioner – så er det straks mere alvorligt. (…) måske kunne det indgå i din tekst, at der med de forbehold der må tages også må være grænser for de konsekvenser måske især af økonomisk art, som brugen af listerne kan få.”

(cit.: faggruppemdlem)

Gruppens tidsskrifter:         [283] 283        Niveau 2 tidsskrifter: [85] 39 (13.781%)

Niveau 2-andel verden:      [41.626%]   20.048%

Niveau 2-andel DK:                                 [67.081%]   37.888%

25.                 Erhvervsøkonomiske fag

[Ingen forbehold.]

“Min umiddelbare reaktion er ikke at bakke op om det generelle udsagn (…):

“Faggruppen understreger, at den reviderede niveaudeling faggruppen nu har foreslået ikke under de givne betingelser kan betragtes som en optimal løsning. Vi mener ikke at disse betingelser er tilfredsstillende eller hensigtsmæssige, og vi står ikke inde for indikatoren samlet set. Vores rolle har alene været rådgivende, og vores overordnede råd p.t. er ikke at anvende modellen i praksis før alle dens konsekvenser og problemer er nøjere belyst og datagrundlaget bedre.”

Der er klart, at der er ting, der kunne have været anderledes – og at processen har være ret uheldig. Men det vi har forholdt os til er jo klassifikationen af tidsskrifterne. Den mener jeg vi i vores grupper er lykkedes med på en måde, så den kan fungere.

Den samlede model for allokering af midler baseret på yardstick competition mener jeg ikke vi skal kommentere på. Den har vi i øvrigt ikke være inddraget i eller spurgt om. Jeg har sympati for tanken om at basismidler i et eller omfang allokeres til universiteter efter en performance baseret model og selvom det kunne være gjort på andre måder er det heller ikke helt skævt.

Du nævner, at der er brug for belyse konsekvenser og problemer etc. Det mener jeg ikke der er brug for. Både bibliometri, benchmarkbaseret styring etc. er ganske velkendte metoder, og der er masser af både teoretisk og empirisk forskning omkring, hvad det har af negative/positive konsekvenser, så HVIS ministeriet vil vide, hvordan det fungerer kan det nemt forudsiges. Det behøver ikke en yderligere belysning. Det vil blot trække tingene endnu mere ud og næppe føre til noget. Det er for sent at ændre i de grundlæggende modeller, så lad os blot få sat modellen i søen, se hvordan den kommer til at fungere og så få den justeret i lyset heraf.”

(cit. fra faggruppemedlem)

“Jeg kan tilslutte mig [NN, se umiddelbart ovenstående]’s synspunkt i at det – trods uklarheder og problemer i processen – er lykkedes for vores gruppe at producere en liste der sikkert ikke er perfekt, men er en liste der både kan fungere og som vi kan stå inde for. Personligt synes jeg at det kunne være ønskeligt yderligere at opdele niveau 2, da der efter min opfattelse er meget stor forskel mellem top og bund – men det er en anden sag.

Derudover er det min personlige opfattelse at det er en god ide at basismidler i et eller omfang allokeres til universiteter efter en performance-baseret model. Rationalet er som følger: Beslutningstagerne har et legitimt krav på at man får noget for de (ekstra) penge man hælder i forskning. På den anden siden side ønsker vi/jeg autonomi og fri, “nysgerrighedsdrevet”, forskning på universiteterne (og litteraturen er fyldt med evidens der tyder på at den videnskabelige verden er bedst til at producere ny viden under disse forhold). Beslutningstagerne kan løse deres value-for-money problem ved at detailstyre og kontrollere. Det mener jeg er dræbende. En anden løsning er at give os autonomi, men samtidig monitorere output i et eller andet omfang. Efter min opfattelse er det de to valg vi står over for. Og her foretrækker jeg klart den sidste model.”   (cit.: faggruppeformand).

Gruppens tidsskrifter:         [712] 712        Niveau 2 tidsskrifter:        [105]  108 (15.169%)

Niveau 2-andel verden:      [18.532%]   19.087%

Niveau 2-andel DK:                                 [23.741%]   25.18%

26.                 Psykologi

[Delvis tilslutning til hovedforbehold.]

“[N2] er nu formand for faggruppe 26 (…). Jeg har vidersendt din forespørgsel til ham, og fortalt at jeg personligt ville tilslutte mig punkt 1’s forbehold.”

(cit.: den afgående faggruppeformand)

“[N1] har i den anledning videresendt nedenstående forespørgsel til mig. Beklageligvis har jeg endnu ikke nogen kvalificeret mening om, hvorvidt og hvornår det vil være rimeligt at anvende de niveaudelte tidsskriftslister som et bevillings­mæssigt instrument.”    (cit.: den nye faggruppeformand)

“Som menigt medlem af gruppe 26 vil jeg (…) tilslutte mig [hovedforbeholdet] som en kritisk, men dog ikke kategorisk afvisende holdning.”   (cit.: faggruppemedlem)

Gruppens tidsskrifter: [571]                     571                Niveau 2 tidsskrifter:          [125] 63 (11.033%)

Niveau 2-andel verden:      [38.045%]   20.547%

Niveau 2-andel DK:                                 [37.162%]   20.946%

27.                 Biblioteks- og informationsvidenskab

[+ Tilslutning til hovedforbeholdet.]

[formanden sygemeldt] “Idet jeg lige vil orientere om, at jeg ikke er formand for gruppen, kan jeg som medlem af gruppen godt gå ind for [hovedforbeholdet]. Vedr. de næste ’sager’ kan vi vel sige fra vor gruppe om Resultatet, at i og med at vi fik frarøvet et par centrale og voluminøse tidsskrifter, lykkedes det ikke at komme op på de 20 % for høj-niveau tidsskrifter: der er simpelthen ikke nok af dem på det niveau i feltet. Vedr. vore anbefalinger som helhed, er der nok opbakning til det meste, men kolleger fra humanistiske områder forstår simpelthen ikke at de nu skal gennemføre peer-reviewing i deres fag: dette er jo et gammelkendt videnskabsteoretisk fænomen.

Ressourceforbruget i vor gruppe har været moderat, begrundet i en afgrænset tidsskriftsmænge og at vi blot var to, nu tre fagpersoner i gruppen.

Processen burde have været og bør være mere gennemtænkt og synlig. Man har oppet sig her på det sidste – efter min mening.”

Gruppens tidsskrifter:         [152] 152      Niveau 2 tidsskrifter:          [18]  20 (13.158%)

Niveau 2-andel verden:      [12.662%] 14.007%

Niveau 2-andel DK:                                 [12.5%]     12.5%

Naturvidenskab og Teknisk videnskab

28.                 Geofag og Klima

[+ Tilslutning til hovedforbeholdet.]

“Jeg kan tilslutte mig de betænkeligheder, der er udtrykt på [link, note[13]]. Specielt er jeg bekymret over den legitimitet, som vi synes at skulle give systemet ud fra vores faglighed. Vi er fanget som prügelknaber, men vi har jo ikke godt kunnet undslå os. Jeg gik selv ind i arbejdet med skepsis overfor systemet, men med en svag forhåbning om at kunne afbøde de værste negative effekter. Jeg vil ikke opfattes som en eksponent for systemet – men det er vi jo naivt, det er vi allerede blevet, f.eks. i artikler i fagblade.”  (cit.: faggruppeformand)

Gruppens tidsskrifter: [411]  411             Niveau 2 tidsskrifter: [72] 28 (6.813%)

Niveau 2-andel verden:      [40.569%] 19.91%

Niveau 2-andel DK:                                 [47.006%] 28.743%

29.                 Fysik og Astronomi

[Har ikke svaret]

Gruppens tidsskrifter: [267] 267              Niveau 2 tidsskrifter: [27] 26 (9.738%)

Niveau 2-andel verden:      [22.14%]   19.806%

Niveau 2-andel DK:                                 [38.374%] 39.509%

30.                 Matematik, anvendt matematik og Statistik

[Færre eller andre forbehold.]

“(…) har jeg undervejs i processen vaeret temmelig utilfreds med flere ting. Men efter det møde vi havde i foråret synes jeg, at det fungerer meget bedre.

Jeg er helt enig i den del af kritiken, der har vaeret rejst af at inddrage “dansk volumen” og at insistere på, at niveau 2 tidsskrifter målt efter danske volumen ikke må overstige 20%. Det er dog mit indtryk, at de har bakket ud af den sag, og vi har ihvertfald ikke lade os hæmme af den i vores faggruppe.

Problemerne med verdensvolumen har vi ikke selv haft inde på livet. (Der var dog problemer tidligere, hvor fx PNAS og flere andre gode tværfalige tidsskrifter indgik i mange faggrupper, samtidigt med, at den havde et så stort volumen, at ingen havde råd til at nominere den i niveau 2. Disse problemer er også løst nu.) Man kan endvidere sige, at de problemer, der nu verserer om verdensvolumen, ikke er nye. De har været der (ihvertfald implicit) allerede i den model, vi arbejdede med sidste år.

Så kan man endelig mene meget om hele formålet med bibliometriøvelsen. Og det gør jeg ogsaa, og det er ikke helt rosenrøde tanker, jeg har om dette projekt. Men sådan har det vel været fra starten, og vi er alle gået ind til det vel vidende, at tallene skulle bruges til at fordele basismidler mellem universiteterne fordelt efter en nøgle, som er noget arbitrær.

Det korte af det lange er, at jeg p.t. ikke har de store kritikpunkter at gøre gældende overfor bibliometriprojektet. Det kan til dels skyldes, at de problemer, andre faggrupper har haft på det seneste, ikke rigtigt har givet sig udslag i min faggruppe.”

(cit.: faggruppeformand)

Gruppens tidsskrifter:         [722] 722      Niveau 2 tidsskrifter: [127] 121 (16.759%)

Niveau 2-andel verden:      [21.143%]   19.97%

Niveau 2-andel DK:                                 [45.089%]   44.196%

31.                 Kemi

[+ Tilslutning til hovedforbeholdet.]

“Resultatet: De fleste publiceringskanaler indenfor Kemi er dækket af JIF data. Indenfor de rammer vi har haft synes jeg at resultatet er blevet OK.

Gruppens anbefaling: Jeg vil mene at alle gruppens medlemmer støtter positivt op om det opnåede resultat.

Ressourceforbruget: Dette har helt klart været meget større end jeg forventede, da jeg sagde ja til at bliver formand for faggruppe 31 – kemi.

Processen: Denne har til tider været meget tæt på at løbe helt af sporet.  Jeg tror ligeledes at FI ej heller har været klar over, hvor tidskrævende denne proces egentlig har været.”

(cit. faggruppeformanden)

Gruppens tidsskrifter:         [378] 378      Niveau 2 tidsskrifter:          [31] 30 (7.937%)

Niveau 2-andel verden:      [24%]                  22.849%

Niveau 2-andel DK:                                 [45.009%] 45.191%

32.                 Biologi

[+ Tilslutning til hovedforbeholdet.]

Gruppens tidsskrifter:         [573] 573      Niveau 2 tidsskrifter: [60] 51 (8.901%)

Niveau 2-andel verden:      [24.183%]  19.958%

Niveau 2-andel DK:                                 [40.175%]  36.099%

33.                 Miljø, økotoksikologi, land/skovbrug, natur/landskforvvaltning, fiskeri

[Færre eller andre forbehold.]

“Jeg kan tilslutte meget af den kritik, som [faggruppe-62-formand] rejser, men ikke desto mindre har vi i faggruppe 33 nu afsluttet niveaudelingen. Vores faggruppe er ekstrem heterogen, og eneste mulighed for at nå et kompromis var, at vi foruden JIF og andre kvalitetsparametre også tilgodeså de enkelte fagområder. Det betyder, at vores niveau 2 tidsskrifter spænder vidt mht. JIF til gengæld tror vi, at de fleste vil kunne identificere minimum et tidsskrift, hvor de vil kunne publicere deres resultater, hvis kvaliteten er OK.

Da vi påbegyndte den sidste runde af niveaudeling, udgjorde vores niveau 2 tidsskrifter ca. 20% af den samlede tidsskriftliste, men antallet af artikler udgjorde næsten 50% af verdensproduktionen. Da vi netop lå over den magiske grænse på 50% tidsskrifter, hvor produktionen var baseret på ISI tal, skulle vi reducere antallet antallet af niveau 2 tidsskrifter markant, og slutresultatet er blevet, at kun 7,8% af tidsskrifterne på vores liste nu er klassificeret som niveau 2 tidsskrifter. Jeg kan ikke undlade at misunde de faggrupper, som har kunne køre efter modellen med 20% af tidsskrifterne på niveau 2, specielt da vi har gennemført vores rangordning med baggrund i skønnede værdier for en række af niveau 1 tidsskrifterne. Resultatet må nødvendigvis blive en niveau 2 liste, hvor fagområderne er repræsenteret meget forskelligt opgjort i antal tidsskrifter.

Vi har også kunne konstatere, efter endnu en gang at have været igennem listen, at der er tidsskrifter, som helt klart er fejlplaceret. Det er til dels vores egen skyld, men afspejler vel også, hvor vanskelig og fejlbehæftet denne proces kan være.

Afslutningsvis vil jeg på det kraftigste opfordre til, at vi ikke bliver bedt om at kigge på listerne igen, før den bagvedliggende datamateriale er 100% up-to-date, og man er klar til at køre med samme model i alle faggrupper.”

– Om hovedforbeholdet:

“Selv om jeg har været meget kritisk overfor processen, og at man i ministeriet tilsyneladende slet ikke har været forberedt på processen, så vælger jeg at se fremad, og kan derfor ikke tilslutte mig dit forslag til forbehold. Havde jeg ikke kunne stå inde for vores faggruppes indstilling, så havde vi ikke lavet nogen indstilling.”

(cit.: faggruppeformanden)

Gruppens tidsskrifter:         [537] 537      Niveau 2 tidsskrifter: [122] 42 (7.821%)

Niveau 2-andel verden:      [48.46%]   19.883%

Niveau 2-andel DK:                                 [66.094%] 37.911%

34.                 Molekylær og cellebiologi, Bioteknologi [ inkl. tidligere faggruppe 44 ]

[+ Tilslutning til hovedforbeholdet.]

“Generelt har vi færre gruppe 2 tidsskrifter nu end før. Vi har også færre tidsskrifter samlet set. Jeg ved ikke helt, hvad der er sket, men det virker som om nogle beslægtede (og smarte) grupper har akkumuleret niveau 1 tidsskrifter, for på den måde at få en større pulje til deres gruppe 2. Vi har i vores naivitet ikke kæmpet for perifere tidsskrifter, og står nu i den situation, at der ikke er plads til mange særdeles tunge og respekterede tidsskrifter i vores øverste 20%.” (cit. gruppeformand).

Gruppens tidsskrifter:         [537]  537     Niveau 2 tidsskrifter: [77] 77  (14.339%)

Niveau 2-andel verden:      [25.802%]   25.802%

Niveau 2-andel DK:                                 [37.095%]   37.095%

35.                   Farmaceutisk videnskab

[Har ikke svaret]

Gruppens tidsskrifter:         [83] 83          Niveau 2 tidsskrifter:          [23] 11 (13.253%)

Niveau 2-andel verden:      [32.092%] 19.783%

Niveau 2-andel DK:                                 [70.37%]   31.111%

36.                 Byggeri og anlægsteknik

[Færre eller andre forbehold.]

“Vedhæftet det brev jeg har sendt til FI-styrelsen og til Fagligt Udvalg i forbindelse med aflevering af niveaudelingslisten. Problemet har været at Faggruppe 36 ikke har været aktiv før i sommer 2009” (…) “Efter jeg kom til som formand har det heller ikke været muligt få den øvrige gruppe i gang. Derfor har jeg bedt om at få gruppen omorganiseret og jeg afventer respons herpå.” Citat fra nævnte brev:

“Et særskilt problem er blandt andet at der er to faggrupper (36 og 64), som skal dække området byplanlægning” (…) “På denne baggrund skal jeg foreslå, at faggruppen bliver omorganiseret, og at grænsefladerne til andre faggrupper bliver præciseret. Desuden er det også vigtigt, at der via FI-styrelsen og Fagligt Udvalg skabes fleksibilitet hos de øvrige faggrupper, således, at gruppe 36’s tidsskriftsliste kan komme til at fremstå som en mere sammenhængende helhed for det bygge- og anlægstekniske område.”

(cit.: faggruppeformanden)

Gruppens tidsskrifter:         [126] 126      Niveau 2 tidsskrifter:          [9] 16 (12.698%)

Niveau 2-andel verden:      [14.139%] 19.873%

Niveau 2-andel DK:                                 [14.062%]  50%

37.                 Transport og trafik

[Har ikke svaret]

Gruppens tidsskrifter:         [54]   54        Niveau 2 tidsskrifter:          [15] 17 (31.481%)

Niveau 2-andel verden:      [21.053%] 22.163%

Niveau 2-andel DK:                                 [23.077%] 30.769%

38.                 Datalogi

[Har ikke svaret]

Gruppens tidsskrifter:         [370] 370      Niveau 2 tidsskrifter: [111] 113 (30.541%)

Niveau 2-andel verden:      [15.183%] 15.37%

Niveau 2-andel DK:                                 [32.124%] 32.124%

39.                 Elektronik/teknik/magnetisme, kom.tek. mekatronik

[Ingen forbehold.]: “jeg mener ikke, at det er min opgave som formand for en faggruppe at udtale mig om dette spørgsmål.”

(cit.: faggruppeformanden)

Gruppens tidsskrifter:         [405] 405      Niveau 2 tidsskrifter: [105] 45 (11.111%)

Niveau 2-andel verden:      [39.667%]  20.31%

Niveau 2-andel DK:                                 [61.074%]  41.611%

40.                 Energi/miljøteknologi, ressorucer og bæredygtighed

[+ Tilslutning til hovedforbeholdet.]

Gruppens tidsskrifter:         [174] 174      Niveau 2 tidsskrifter: [43] 16 (9.195%)

Niveau 2-andel verden:      [53.561%]   20.318%

Niveau 2-andel DK:                                 [80.255%]   47.771%

41.                 Kemiteknik, Olie-gas, procesteknologi

[+ Tilslutning til hovedforbeholdet.]

“… hele forløbet selvfølgelig har været ret kaotisk og uhensigtsmæssigt. Alligevel må jeg nok sige at vi måske har lidt færre problemer end mange andre grupper, da vi er lidt mere homogene. Men selvfølgelig er de valgte procentsatser arbitrære, og man kunne sagtens overveje andre modeller end det, det nu er endt med, så nej jeg vil ikke sige at resultatet har min opbakning.

Mht. tidsforbrug er vi nok også sluppet billigere end flere andre. Vi har bla aldrig mødtes ’in person’ i min gruppe, og jeg har pudsigt nok aldrig hørt kommentarer fra gruppen på mit oplæg til inddeling.”

(cit.: faggruppeformand)

Gruppens tidsskrifter:         [178]                                   Niveau 2 tidsskrifter: [23] 15 (8.427%)

Niveau 2-andel verden:      [27.363%] 19.741%

Niveau 2-andel DK:                                 [57.547%] 50%

42.                 Materialeteknologi/videnskab, nanoteknologi/science

[+ Tilslutning til hovedforbeholdet.]

“Det der bekymrer mig mest er at grupperne nu bruger forskellig praksis (20% verdensproduktion eller titler); hvis vi havde kunne bruge titelmodellen havde vi fået næsten 2 gange så mange på niveau 2.

Tidsforbruget har været stort for mig, men her i anden omgang ikke så stort fra de andre.

Angående opbakning er den ok, men der er helt klart udmattelse/opgivelse at spore, så hvis medlemmerne bliver spurgt er jeg ikke sikker på de udtaler sig totalt positivt.”

(cit.: faggruppeformanden)

Gruppens tidsskrifter:         [298] 298      Niveau 2 tidsskrifter: [21] 25 (8.389%)

Niveau 2-andel verden:      [23.687%] 17.502%

Niveau 2-andel DK:                                 [41.017%] 29.153%

43.                 Medicinsk teknologi

[Delvis tilslutning til hovedforbeholdet]:

“Jeg er helt enig vi har ageret som rådgivere for ministeriet men det er ikke os der har opfundet modellen og har derfor ikke noget ansvar for dens implementering og anvendelse, herunder de negative effekter modellen kan have for publikations­kanalerne anvendt af  danske forskere” (cit.: faggruppeformanden)

Gruppens tidsskrifter:         [67]  67         Niveau 2 tidsskrifter:          [6] 6 (8.955%)

Niveau 2-andel verden:      [21.682%] 20.273%

Niveau 2-andel DK:                                 [22.727%] 19.318%

45.                 System/teknologi/serviceudvikling, entreprenørforskning

[Færre eller andre forbehold.]

“So far, the group is not unanimous. There is sympathy for the position you take in your mail.  We cannot really defend all the rating of our group. The system is however still in motion, meaning that improvement can continue. It would be good to have some more time for improvements.

The solution is not optimal. The way journals have been assigned to different groups is occasionally weird – in our case some innovation journals and operations management journals have ben assigned to us, some to another group. Why? How? Not clear. Will this have any future impact? Not clear.

However, there is also a feeling that, yes, the process has been very clumsy and, yes, that there are many things that can be said about the current list and levels. However, it would be better, more fruitful, not to  complain all the time, but rather look ahead and make sure the list is maintained and updated regularly, and actually used in university funding system.”

(cit.: faggruppeformand)

Gruppens tidsskrifter:         [107]  107     Niveau 2 tidsskrifter:          [17] 17 (15.888%)

Niveau 2-andel verden:      [19.014%] 19.014%

Niveau 2-andel DK:                                 [48.889%] 48.889%

46.                 Konstruktion, maskin – og produktionsteknologi

[+ Tilslutning til hovedforbeholdet.]

Gruppens tidsskrifter:         [225] 225      Niveau 2 tidsskrifter: [108] 34 (15.111%)

Niveau 2-andel verden:      [67.554%] 19.924%

Niveau 2-andel DK:                                 [86.391%] 52.663%

47.                 Fødevarevidenskab/teknologi/kvalitet/sikkerhed

[Færre eller andre forbehold.]

“ad 1. Den liste og niveaudeling der nu er udarbejdet af vores gruppe 47 har opbakning i hele gruppen (og dens bagland) under de givne omstændigheder.

ad 2. Vi synes imidlertid ikke at processen har været optimal, især fordi:

a) Der indenfor vores – iøvrigt tværdisciplinære – forskningsområde allerede eksisterer lister, nemlig i ISI systemet, som vi iøvrigt allerede retter os efter.  Med ganske få undtagelser følger vores liste også ISI systemets data (det må også være derfra, at FI har fået bla. impact factor data, jo !).

b) Da vi er et naturvidenskabeligt baseret fagområde er vores felts bidrag til den fraktion af publikations- og citations-virksomhed, som FI-listen skal udrede i forbindelse med udregning af universitets-tilskud, allerede dækket ind af den udmærkede Crown-Leiden indikator.[14] Jeg har derfor plæderet for, at FI skulle bruge den, i det mindste for det naturvidenskabelige område, der publiceres internationalt.  I Leiden har de 20 års erfaring i at lave de lister, hvor de bl.a. inkluderer både publikations- og citations-data, og tager højde for de forskellige universiteters størrelse (antal ansatte). Vi mener klart, at denne kombination af publikations- og citationsdata er det rigtige at basere en vurdering på.  Jeg synes derfor personligt, at det ville være klogt at rette sig efter denne indikator, men det har vi ikke nået at diskutere i gruppe 47.

c) Mht processen har vi i udvalget brugt alt for megen tid på i) at tjekke de lister, som er blevet sendt tilbage til os fra FI – og iøvrigt finde graverende fejl – dvs en slags korrekturlæsning på, at det vi havde indleveret, dvs. omhyggeligt udarbejdede lister over tidsskrifter, reelt var kommet med.  Mere end én gang var det vanskeligt at få FI til at rette disse fejl, nemlig deres egne fejl ! ii) at være en form for bibliotekarer, der skulle dobbelttjekke diverse publikationsdata for tidsskrifterne.  Dvs. processen har været helt uhyrlig, og det har vi proteseret mod, at vi skulle bruge vores tid på – og det i flere omgange.

Så vores protest ligger nok et andet sted, og jeg mener ikke det nytter på nuværende tidspunkt at fremføre dit hovedforbehold.  Det er de givne omstændig­heder, og det faktum, at planen om kun at bruge publikationsdata og ikke citations­resultater, som vi synes er horribelt og forkert – det giver et volumenræs, der ikke nødvendigvis giver incitament til at publicere forskning af høj kvalitet (dvs. som genererer høje citationstal).  Men det nuværende resultat der nu er udarbejdet af vores gruppe 47 har opbakning i hele gruppen (og dens bagland) under de givne omstændigheder.”

Gruppens tidsskrifter:         [201] 201      Niveau 2 tidsskrifter: [62] 14 (6.965%)

Niveau 2-andel verden:      [57.861%] 20.829%

Niveau 2-andel DK:                                 [80.184%] 35.714%

Sundhedsvidenskab

48.                 Medicin

[+ Tilslutning til hovedforbeholdet.]

“Ja – jeg kan tilslutte mig og har fra begyndelsen været skeptisk, men har deltaget mhp damagecontrol. Systemet kan i bedste fald benyttes til over tid (og det er endda usikkert) at vurdere et bestemt og formentlig ret snævert område. Det er imidlertid nok meningen at det skal benyttes til intergruppe-sammenligninger (hvorfor ellers lave det). Endvidere giver opgaven mulighed for strategiske overvejelser, der ikke er i projektets ånd (hvordan får jeg flest publikationer i niveau 2?)

Vi (jeg) har brugt så lidt tid som muligt, men stadig for meget.

Der enighed (uenighed ikke meddelt) i gruppen.”

Gruppens tidsskrifter:         [608] 608        Niveau 2 tidsskrifter: [46] 45 (7.401%)

Niveau 2-andel verden:      [18.351%] 19.723%

Niveau 2-andel DK:                                 [19.191%] 19.345%

49.                 Kirurgiske fag

[Har ikke svaret.]

Gruppens tidsskrifter:         [175] 175       Niveau 2 tidsskrifter: [5] 49 (28%)

Niveau 2-andel verden:      [1.921%]  14.375%

Niveau 2-andel DK:                                 [9.524%]  21.429%

50.                 Anæstesi, intensiv, akut

[Delvis tilslutning til hovedforbehold.]

“Det er ihvertfald klart at vores rolle har været rent rådgivende til en proces vi ikke har haft den store indflydelse på. Arbejdet har været rimelig omfattende for formændene.

Det store problem er jo om vi tvinges til at publicere i amerikanske tidsskrifter og således svigter europæiske og skandinaviske ( = på langt sigt skyder os i foden).”

(cit. formanden).

Gruppens tidsskrifter:         [88]                                     Niveau 2 tidsskrifter: [58] 8 (9.091%)

Niveau 2-andel verden:      [72.207%] 19.772%

Niveau 2-andel DK:                                 [92.632%] 46.316%

51.                 Neurologi, neurokirurgi, psykiatri

[Har ikke svaret.]

Gruppens tidsskrifter:         [339] 339                            Niveau 2 tidsskrifter: [49] 30 (8.85%)  Niveau 2-andel verden:                       [28.063%] 19.969%

Niveau 2-andel DK:                                 [29.927%] 23.601%

52.                 Øre-næse-hals, øjensygdomme

[Har ikke svaret.]

Gruppens tidsskrifter:         [96]  96         Niveau 2 tidsskrifter: [18] 11 (11.458%)

Niveau 2-andel verden:      [32.343%] 19.919%

Niveau 2-andel DK:                                 [56.863%] 49.02%

53.                 Gynækologi og obst.

[Har ikke svaret.]

Gruppens tidsskrifter:         [74] 74          Niveau 2 tidsskrifter: [7] 6 (8.108%)

Niveau 2-andel verden:      [25.933%] 20.165%

Niveau 2-andel DK:                                 [44.776%] 24.627%

54.                 Dermatol. og Venerol.

[+ Tilslutning til hovedforbeholdet.]

Gruppens tidsskrifter:         [47]  47         Niveau 2 tidsskrifter: [24] 9 (19.149%)

Niveau 2-andel verden:      [61.593%]  31.07%

Niveau 2-andel DK:                                 [90.141%]  74.648%

55.                 Pædiatri

[Har ikke svaret.]

Gruppens tidsskrifter:         [65]               65                  Niveau 2 tidsskrifter: [4] 4 (6.154%)

Niveau 2-andel verden:      [21.245%]   21.245%

Niveau 2-andel DK:                                 [23.214%]   23.214%

56.                 Farmakologi og toksikologi

[Har ikke svaret.]

Gruppens tidsskrifter:         [197]             197                Niveau 2 tidsskrifter: [43] 23 (11.675%)

Niveau 2-andel verden:      [32.938%] 19.992%

Niveau 2-andel DK:                                 [64.626%] 50.34%

57.                 Odontologi

[Færre eller andre forbehold.]

“jeg var heldig fordi mit fagområde (odontologi) er lille og velafgrænset, og mine ISI tal lå under 50%, hvorfor jeg i sidste øjeblik fik plads til 20 tidsskrifter i forhold til de kun 14 tidsskrifter, som vi efter store anstrengelser havde fået barberet listen ned til.

Derfor har jeg ikke umiddelbart grund til at tilslutte mig [hovedforbeholdet]. Til gengæld bakker jeg 100% op om [faggruppe-33-formand]’s kommentar om at metoden, som den er implementeret nu, er tilfældig, og at man ikke kan have tillid til metoden før alle faggrupper kører efter samme model.”  (cit.: faggruppeformanden)

Gruppens tidsskrifter:         [103]              103               Niveau 2 tidsskrifter: [19] 20 (19.417%)

Niveau 2-andel verden:      [25.371%]   26.464%

Niveau 2-andel DK:                                 [51.913%]   56.831%

58.                 Sygepleje

[Delvis tilslutning til hovedforbeholdet.]

“vi er ikke helt enige om hvad vi synes … vi er ikke helt sikre på konsekvenserne af indikatoren. [Hovedforbeholdets] formulering svarer vel også til det [Jørgen Søndergaard] har sagt at han forventede for nuværende, nemlig at indikatoren kræver mere arbejde fremover? Den sidste linje i formuleringen herunder kan vi godt tilslutte os, og er det vi forventer vil ske:

Vores rolle har alene været rådgivende, og vores overordnede råd p.t. er ikke at anvende modellen i praksis før alle dens konsekvenser og problemer er nøjere belyst og datagrundlaget bedre.”

Gruppens tidsskrifter:         [137] 137      Niveau 2 tidsskrifter: [18] 19 (13.869%)

Niveau 2-andel verden:      [19.824%] 19.968%

Niveau 2-andel DK:                                 [31.746%] 19.048%

59.                 Folkesundhed

[+ Tilslutning til hovedforbeholdet]: “Jeg kan som formand for faggruppe 59  tilslutte mig forbeholdet som jo klart fastslår at vi ikke finder forudsætningerne, processen eller det endelige resultat tilfredsstillende – og at vores rolle kun er rådgivende.

Hvad angår dine specifikke spørgsmål har jeg følgende kommentarer, som ikke er testet i vores faggruppe, men som jeg er sikker på afspejler stemningen:

Resultatet vedr. vores liste er et kompromis mellem mange forskellige hensyn. Vores fagområde er bredt og heterogent med mange forskellige publikationstraditioner og profiler, og det er ikke muligt at finde et fælles entydigt princip for niveaudeling. Vi har valgt at tage udgangspunkt i en blanding af bibliometriske  data og  konkrete vurderinger for de enkelte områder og tidsskrifter, men resultatet er ikke særlig tilfredsstillende. Vi har fra de mest betydningsfulde institutter på området haft fuld opbakning til vores fremgangsmåde under de givne betingelser, men det har ikke været muligt i denne proces at sikre os tilslutning til resultatet (den endelige liste) fra de mange konkrete fagmiljøer, som det vedrører.

Det har været et stort arbejde at nå frem til de endelige lister og alle involverede har følt det som en tung og utilfredsstillende opgave præget af skiftende centrale meldinger og uklarhed vedrørende konsekvenserne.”

(cit.: faggruppeformanden).

Gruppens tidsskrifter:         [592] 592      Niveau 2 tidsskrifter:          [136] 54 (9.122%)

Niveau 2-andel verden:      [42.739%] 19.935%

Niveau 2-andel DK:                                 [78.006%] 37.683%

60.                 Veterinærmedicin

[Delvis tilslutning til hovedforbeholdet]: “Jeg vil gerne tiltræde at min vigtigste rolle har været på konsulentiveau, selvom jeg for så vidt er nogenlunde tilfreds med

resultatet indtil videre i hvertfald, og kun ud fra en fag-egoistisk holdning. Det store billede er kalejdoskopisk og umuligt at overskue for mig.”

(cit. faggruppeformand)

“I faggruppe 60 har vi efterhånden bevæget os milevidt væk fra det oprindelige udgangspunkt: den norske liste. Vi kan ikke længere genkende processen, og finder det helt umuligt med så inhomogent et fagrområde som veterinærmedicin at skulle udelukke hele specialer og fagområder fra dog at have én enkelt kategori 2 journal. Hvis det ydermere viser sig, at de tal vi har fået, er delvist arbitrære, så bliver det endnu mere vanskeligt at forsvare processen og ideen over for vores forståeligt meget kritiske kolleger og deres videnskabelig produktion –  som dette initiativ jo er med til at klassificere som enten  “godt” eller blot  “godt nok” – det er det, vi er i gang med på sigt. Er vi alle uddannede inden for bibliometri i et omfang, så vi kan varetage disse kontrol­foranstaltninger forsvarligt? Jeg føler mig ikke særlig kvalificeret i den sammenhæng, og tænker at opgaven delvist  bør  lægges over til den lokale fakultetsbibliotekar.” (cit. faggruppemedlem)

Gruppens tidsskrifter:         [134]             134                Niveau 2 tidsskrifter: [33] 15 (11.194%)

Niveau 2-andel verden:      [37.099%]  21.269%

Niveau 2-andel DK:                                 [61.644%]  37.671%

61.                 Retsmedicin

[+ Tilslutning til hovedforbeholdet]

Gruppens tidsskrifter: [73] 73                  Niveau 2 tidsskrifter:          [7]  6 (8.219%)

Niveau 2-andel verden:      [24.373%] 18.726%

Niveau 2-andel DK:                                [22.222%] 20.833%

62.                 Medicinske basalfag

[+ Tilslutning til hovedforbeholdet]

“Jeg har nu  – sammen med resten af faggruppen – arbejdet med en niveaudeling af tidsskrifterne i faggruppe 62, de medicinske basal fag og vi har måttet indse at det ikke, på den nuværende baggrund, kan gøres på faglig forsvarlig vis.

Vi må jo konstatere at vi nu kun repræsentere denne faggruppe fragmentarisk, samtidig med at vi er endt med at inkludere tidsskrifter som intet har med basal fagene at gøre.

Vi har således delelementer af tidsskrifter inden for så forskellige felter som fysiologi, immunologi, udviklingslære, genetik, infektionsmedicin (virologi, bakterio­logi, parasitologi), neurovidenskab, cancer, eksperimentel medicin, blodsygdomme og knoglemarvstransplantation, radiologi og nuklearmedicin, klinisk kemi,  og der er endnu flere som kan nævnes.

Alle disse felter publicerer traditionelt helt forskelligt, og verdensproduktionen og impact factor niveau varierer enormt fra område til område. Det er ikke muligt at relatere til verdensproduktionen på tværs af de forskellige faggrupper, og det giver heller ingen mening at relaterer til verdensproduktion, når de enkelte faggrupper ikke er  samlet et sted.

Eksempelvis er fagområdet Immunologi delt ud på 10 forskellige faggrupper  (32, 43, 48, 51, 52, 55, 56, 59, 60, og 62) – og mønsteret for fordelingen er svært at få øje på.

Jeg vil give et eksempel på hvorfor vi ikke finder niveaudelingen forsvarlig på den nuværende baggrund:

Inden for det immunologiske område har vores faggruppe fået tidsskriftet J Immunol med impact 6.28  og 5597 artikler per 3 år, men ikke ret mange andre immunologiske tidsskrifter.

Inden for cancer har vi fået tidsskriftet Oncogene (impact 6.37) med 2403 artikler per 3 år og inden for virologi har vi J Virology (impact 5.17) med 4220 artikler per 3 år. Vi har Development (impact 7.4) med 1332 artikler per 3 år og vi har Radiology med impact 6.28 og 1239 artikler per 3 år.

Tilsammen udgør disse fem tidsskrifter 14.6 % af faggruppe 62 verdenspro­duk­tion og de er alle sammen klare kategori 2 tidsskrifter inden for deres respektive felter.

Dette går f.eks. ud over det fysiologiske fagområde, der trods alt har de fleste af sine tidsskrifter i vores faggruppe. Deres top tidsskrifter som f.eks. J Physiol (impact 4.7) og Am J Physiol (4.0 – 4.3) kommer ikke med. Der er simpelt hen ikke plads til dem, idet de andre fagområders verdensproduktion fortrænger dem.

På denne baggrund ser vi os ikke i stand til at foretage en faglig forsvarlig niveauinddeling af faggruppe 62 tidsskrifter.

Fremadrettet vil vi foreslå, at man samler fag relevante tidsskrifter i grupper som det f.eks. ses i ISI Web of Knowledge regi og på den baggrund foretage niveaudelingen inden for de enkelte felter. Vi deltager gerne i dette arbejde.”

(cit. faggruppeformanden)

Gruppens tidsskrifter:         [273] 273      Niveau 2 tidsskrifter: [34] 35 (12.821%)

Niveau 2-andel verden:      [31.752%]  32.972%

Niveau 2-andel DK:                                [44.78%]   44.78%

Tværfaglige grupper

63.                 Kønsforskning

[Har ikke svaret.]  [[men har meldt at et samlet svar fra hele gruppen er undervejs]]

Gruppens tidsskrifter:         [94]  94         Niveau 2 tidsskrifter:          [13] 15 (15.957%)

Niveau 2-andel verden:      [21.67%]   18.725%

Niveau 2-andel DK:                                 [27.586%]  27.586%

64.                 Arkitektur, design, produktudvikling, byplanlægning

[Delvis tilslutning til hovedforbehold]: “hvis jeg skal sættes i en boks må det i givet fald være en kategori ‘b’ ” (…) “Om end der er en del kritik at rejse mod processen og formen for hele denne øvelse, mener jeg at vi skal se fremad. Der er en række væsentlige problemstillinger omkring kalibrering af indikatoren (datagrundlag m.m.) såvel som hele spørgsmålet om at få den løbende justeret, som jeg mener er de fremadrettede udfordringer.”

(cit.: faggruppeformanden)

Gruppens tidsskrifter:         [167] 167      Niveau 2 tidsskrifter:          [67] 44 (26.347%)

Niveau 2-andel verden:      [37.706%]  20.419%

Niveau 2-andel DK:                                 [57.627%]  62.712%

65.                 Idrætsforskning

[+ Tilslutning til hovedforbeholdet.]

Gruppens tidsskrifter: [176] 176                                    Niveau 2 tidsskrifter: [65] 36 (20.455%)

Niveau 2-andel verden:      [62.111%]    51.278%

Niveau 2-andel DK:                                [84.387%]    77.323%

66.                 Digital kommunikation

[+ Tilslutning til hovedforbeholdet.]

Gruppens tidsskrifter: [39] 39                                        Niveau 2 tidsskrifter:          [9]  9 (23.077%)

Niveau 2-andel verden:      [22.639%]    22.639%

Niveau 2-andel DK:                                 [35%]            35%

67.                 Informationssystemer

[Ikke tilslutning til hovedforbeholdet / Ingen forbehold].

“Om processen og modellen mener jeg, at den norsk inspirererde model var den der bedst afbilder forskningsrelevante kvalitetskriterier og som i sin forventelige indvirkning på forskeradfærden er mest spiselig.

Så selv om man kan have alle mulige forbehold over for det at skulle til at måle, så synes jeg faktisk at det er det lykkedes at holde fast i at det er universiteterne og forskerne der har stået for den konkrete udformning af modellen, også selv om det meget mod VTUs oprindelige ønsker betød en komplicering og forsinkelse af processen.

Så gruppe 67 er som helhed tilfredse, og deler ikke [den] skepsis [som hoved­forbe­holdet er udtryk for].”

Gruppens tidsskrifter:         [146]  146       Niveau 2 tidsskrifter: [54] 26 (17.808%)

Niveau 2-andel verden:      [37.645%]  19.499%

Niveau 2-andel DK:                                 [72.917%]  39.583%

68.                 Videnskabsstudier og forskningsanalyse

[+ Tilslutning til hovedforbeholdet.]

Gruppens tidsskrifter:         [225]             225                Niveau 2 tidsskrifter:          [77] 46 (20.444%)

Niveau 2-andel verden:      [36.523%]   24.033%

Niveau 2-andel DK:                                 [83.333%]   78.571%

100.               Others

Gruppens tidsskrifter:         [27]  27         Niveau 2 tidsskrifter:          [0] 1 (3.704%)

Niveau 2-andel verden:      [0%]   0.126%

Niveau 2-andel DK:                                 [0%]   0.4%

Bilag 2: Andre kommentarer

• om stadig forhandling og mulighed for indflydelse:

[kommentar 2.1]

“Jeg er ny i faggruppen (…) Af samme grund er det jo svært for mig at kommentere på processen og andet, der har fundet sted i den første fase. Dog een meta-kommentar: Der er jo ingen tvivl om at de rådgivende faggrupper er et magtpolitisk værktøj. Med min erfaring fra kulturlivet med den slags er det jo en omstændighed der skal omgås med forsigtighed (…). Indtil videre har faggrupperne rådgivet på baggrund af konkrete ønsker ‘ovenfra’. Men reelt giver faggrupperne qua deres rådgivningsrolle også en mulighed for at påvirke ‘den anden vej’ – og denne mulighed for dialog ville det være strategisk interessant at bevare. Igen, erfaringen fra kulturlivet siger klart, at jo mere man smækker med døre, des mere dunker regeringen ‘overfra’.

Jeg tror man skal prøve at få implementeret en ny kultur hos politikerne, som fokuserer balanceret på både målbar produktion og indholdsproduktion. I øjeblikket ser det ud til meget at være fokus på det første… (…) Dette kunne man arbejde på (…). På den helt korte bane er det vel egentlig mest et spørgsmål om at få etableret dialogen med politikerne.”

• om faggruppernes manglende dialog med det faglige bagland:

[kommentar 2.2]

“Jeg er HELT enig i at vores rolle har været rådgivende. Jeg ved ikke hvordan I andre har klaret deadlines og processen, men jeg er sikker på at baglandet ikke føler at de har haft mulighed for indflydelse. Jeg går derfor ud fra, at der kommer en høringsproces, som fuldstændig slagter resultatet. Der er meget lidt opbakning til initiativet generelt fra faggruppemedlemmerne, de vil ud af gruppen, og det er i sig selv et dårligt tegn. Og de ny, der kommer ind, har meget svært ved at forstå processen og finde sig godt tilpas.”

Bilag 3: Andre problemer

3.1.  Forskelle i publiceringsmønstre

Indikatoren indeholder gennem sin point-givning en vægtning af de forskellige publikationsformer, som indgår i modellen. Nogle fagområder publicerer forholdsmæssigt flere bøger end andre fag, mens andre publicerer flest artikler. Selv i fag, der næsten alene publicerer artikler, er puliceringsformerne langt fra ens. Det blev fra FI’s side i 2008[15] stillet i udsigt, at “I en vægtning skal der selvfølgelig tages højde for sådanne forskelle i publicerings­mønstre.” Dette er endnu et uløst problem.

3.2.  Konserverende effekter

Indikatoren er bagudrettet. Indikatoren vil typisk belønne allerede etablerede forskningsfelter. Derfor har det fra starten været hensigten, skal autoritetslister og niveauinddelinger opdateres hvert år, så det sikres, at nye forskningsfelter hurtigt optages i indikatoren. Dette kan kun gøres ved at opretholde apparatet af de mange faggrupper, og løbende overveje grænseflader mellem faggrupperne og omorganisering af disse.

3.3.  Afgrænsningsproblemer og antallet af faggrupper

Som nævnt i diskussionen opfatter mange det som et problem, at en række videnskabelige specialer kommer til at mangle højniveautidskrifter at publicere i, fordi 20%-reglen sætter grænser for mængden og udgrænser mindre specialer. Her er nogle eksempler:

Eksempel (A)

(Cit.: faggruppeformanden for faggruppe 32 (Biologi)):

“mange i faggruppen mener, at flere tidsskrifters placering skal genovervejes. Der findes fx MIKROBIOLOGI i flere faggrupper. Og der er mange flere fordelinger, der bør kigges på. Vi har fra faggruppe 32 nogle konkrete forslag, som FI kan få, hvis I ønsker det!

Generelt har vi mange bekymringer om, hvorvidt hele denne

niveau­­delingsproces er acceptabel eller ej. Trods disse bekymringer har vi valgt at afslutte årets niveaudeling med det bedst kompromis inden for de nuværende spilleregler. Vi vil appellere til, at FI og Fagligt Udvalg ser på, om de kan

forbedre arbejdet med den bibliometriske forskningsindikator generelt. Der er kommet mange input i ‘sagen’, så jeg ved I har fået noget at arbejde med. Og jeg tror ikke de beskrevne ændringer i brevet fra Fagligt Udvalg er tilstrækkelige til at få det til at gå gnidningsfrit fremover. (…)

MEN den store diskussion i faggruppe 32 har omfattet, hvorvidt de husdyrbiologiske tidsskrifter hører til her eller ej. I år lykkedes det jo ikke at få dem samlet placeret i faggruppe 60 Veterinærmedicin, som jeg forsøgte på. Det drejer sig fortsat om 55-60 tidsskrifter, som i år samlet blev placeret i faggruppe 32. Et kompromis, men for at holde dem samlet.

Men den respons jeg har fået fra faggruppe 32s medlemmer viser helt tydeligt, at disse tidsskrifter IKKE skal placeres i BIOLOGI. Der har været store protester. Vi har mange sub-grupper i forvejen og endnu en (HUSDYRBIOLOGI) gør det

alt for broget.

Reelt set er vi også endt med et kompromis, hvor der kun er ca. 14% af

verdensproduktionen inden for HUSDYRBIOLOGI, som endte på niveau 2. Faktisk kun to tidsskrifter. Dette er ikke tilfredsstillende for forskere i HUSDYRBIOLOGI. Det burde være ca. 20%, og 4-5 tidsskrifter, og det vil det blive ved en mere rigtig placering i faggruppe 60, som bør omdøbes til VETERINÆRMEDICIN OG HUSDYRBIOLOGI. Dette er faggruppe 32s meget velovervejede forslag. Jeg håber fmd (m/k) for faggruppe 60 vil synes godt om dette forslag. Og at FI, Fagligt Udvalg mfl. vil bakke op.

Vi har overvejet en samlet placering i faggruppe 33 [Miljø m..], men det virker

ikke fornuftigt, da denne gruppe i forvejen har meget stor diversitet. (…).”

(Cit.: svar fra formanden for faggruppe 60 (veterinærmedicin)):

(…) “Jeg er helt enig i at processen er vanskelig. Udgangsspørgsmålet: “hvad er det bedste i verden” er muligvis umuligt at besvare, for det er kontekstafhængigt. Når man så vil sammenligne æbler med pærer, så går det galt.

Jeg vil indtrængende bede om at man IKKE overflytter husdyrproduktion

til veterinærmedicin. Det bliver en rodekasse, med endeløse diskussioner om hvad er bedst – rød eller blå. Diskussioner, som ikke kan afklares fagligt.

I stedet vil jeg foreslå at man opretter en ny faggruppe til husdyrproduktion. Måske er det i virkeligheden løsningen på mange af de problemer, vi har set. Oprettelse af mange flere mindre faggrupper, hvor de faglige diskussioner ikke ender som politiske.”

Eksempel (B)

“Vores problem er imidlertid også af en anden karakter: man har i modsætning til eksempelvis den norske version slået øjensygdomme sammen med os (øre-næse-hals-sygdomme) og vi har overhovedet intet fællesskab hvad angår publikationer. Det betyder aktuelt at øjensygdomme har taget de fleste niveau 2 pladser. FI vil ikke acceptere en deling af gruppen, hvad der i mine øjne er helt uacceptabelt, da konsekvensen er, at der ikke er ret mange muligheder for øre-næse-hals-forskere at publicere på niveau 2 !”

(Cit.: medlem af faggruppe 62 (Øre-næse-hals, øjensygdomme))[16]

3.4.  Skal dansk forskning på højeste niveau stadig kunne publiceres på dansk?

Faggrupperne indenfor humaniora og samfundsvidenskab anerkender generelt målsætningen om, at dansk forskning på disse felter skal søge at holde en kvalitet på et internationalt niveau, og at dette indebærer, at en del dansk humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning også skal publiceres internationalt, på andre sprog end dansk. Det er imidlertid ikke alle de spørgsmål danske humanister og samfundsforskere arbejder med, som har den samme internationale interesse. Dansk humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning har måske sin fremmeste mission som videnskaber om det danske samfund, i kommunikation med en dansk offentlighed. Det kan frygtes at blive til stor skade for disse forskningsområder, hvis implementering af autoritetslister fører til en alt for stor orientering af humaniora og samfundsvidenskab væk fra dansk kultur og danske samfundsforhold. Derfor er det vigtigt, at der fremdeles skal findes publiceringskanaler på højt niveau for denne forskning, således at der vil være en stærk tilskyndelse til og anerkendelse af også fremover at publicere på dansk.

I forbindelse med den aktuelle niveaudeling har det vakt undren, at Fagligt Udvalg sammen med FI i visse tilfælde har siddet de faggruppebaserede råd om niveaudelingen af tidskrifterne overhørig, ved at agere kontrolinstans med en rigid opfattelse af ønsket om overholdelse af reglen om at højniveautidskrifter skal være internationale, dvs. på et af hovedsprogene.

Et eksempel er faggruppen for sociologi, som fra formanden fra Fagligt Udvalg d. 28.9.2009 modtager et brev, hvori der bl.a. står:

“Tak for jeres indsats med niveauinddelingen af tidsskrifter. Vi har nu gennemgået tidsskrifterne for jeres faggruppe, og vi har fundet, at der er et udestående i forhold til jeres faggruppe.

Overordnet gælder 2 regler for at nominere et tidsskrift til niveau 2:

1. Opfattes som de ubetinget førende af brede kredse inden for faget og udgive de mest betydningsfulde publikationer fra forskellige landes forskere.
2. Tilsammen udgive omkring en femtedel af fagets videnskabelige publikationer på verdensplan.

Udover dette krav har vi ved gennemgangen af faggruppernes niveauinddeling lagt særlig vægt på de niveau-2 tidsskrifter, der tæller en stor del af den danske produktion. På denne baggrund er vi i tvivl om, hvorvidt følgende tidsskrift, som I har nomineret til niveau 2, fuldt ud lever op til ovenstående krav:

• Dansk Sociologi

På det foreliggende grundlag kan Fagligt Udvalg ikke godkende faggruppens niveauinddeling. I har valgt at nominere Dansk Sociologi til niveau 2, og det lever ikke op til de ovenstående regler.

Vi vil derfor bede faggruppen om at overveje, om der er et andet internationalt førende sociologi tidsskrift, som I ønsker at nominere til niveau 2 i stedet for Dansk Sociologi.

Vi skal have jeres skriftlige tilbagemelding til FI senest fredag d. 2. oktober 2009 kl. 9.”

– hvortil faggruppen d. 1.10.2009 bl.a. svarer

“(…) Da vi altid har fået at vide, at det er faggruppen, der skal have den faglige autoritet og udøve det faglige skøn, vækker det stærk undren, at Fagligt Udvalg på denne måde søger at overprøve vor vurdering. (…)

Det vil være til stor skade for dansk sociologisk forskning, hvis denne proces med implementering af autoritetslister fører til en alt for stor orientering af dansk sociologi væk fra danske samfundsforhold. Derfor er det vigtigt at der fremdeles skal findes publiceringskanaler på højt niveau for denne forskning, således at der vil være en stærk konkurrence også knyttet til at publicere på dansk.

Dansk Sociologi er i dag det mest læste og diskuterede tidsskrift blandt danske sociologer. Der er ingen tvivl om, at redaktionen i de senere år har arbejdet meget målrettet mod at professionalisere bedømmelsesarbejdet og internationalisere tidsskriftet, og tilstrømningen af artikler har været i kraftig vækst i de senere år, således at der nu allerede er en betragtelig konkurrence om at publicere i dette tidsskrift. Der synes også at være en øget tilstrømning af artikler fra andre end danskbaserede forskere.

Stillet overfor denne positive udvikling kunne vi vælge at sige, at vi ikke synes tidsskriftet helt lever op til niveau 2-standarden endnu, og så formentligt blive vidner til, at de bedste forfattere søger andetsteds hen med deres artikler, og tidsskriftets kvalitetsniveau og anseelse så falder. Eller vi kunne vælge at sige, at vi tildeler niveau 2 nu, med forventning om, at tidsskriftet så også kommer til at leve op til kravene fremover: Denne rangering vil formentligt sikre en så god tilstrømning af artikler, at kvalitetskravet indfries. Allerede rygtet om en forventet niveau 2-placering siges at have haft en sådan effekt. En tilsvarende udvikling har man også tidligere kunnet se i forbindelse med at det nordiskbaserede Acta Sociologica fik niveau 2-status i Norge. Overfor nordiske tidsskrifter må man jo erkende, at autoritetslisterne ikke bare genspejler virkelighedens kvalitetsskel, men også medvirker til at skabe dem.

I erkendelse af dette ansvar landede faggruppen altså på at tildele niveau 2 nu. Men hvis de forventninger beslutningen hviler på ikke indfries, vil Dansk Sociologi selvsagt måtte nedklassificeres ved en senere beslutningsrunde.

På denne baggrund anmoder jeg om, at vor indstilling opretholdes.”

Ved afslutningen af redigeringen af dette notat (d. 3.10.2009) har formanden for faggruppen for sociologi meddelt

“Nu har jeg fået en telefonbesked om, at vor protest ikke er blevet taget til følge, og at det pågældende tidssskrift følgelig vil blive sat på niveau 1. (…)”

Udover bekymringen for, at indikatoren kan komme til at rette danske samfunds­forskeres blik, i dette eksempel, mere mod engelsk og amerikansk sociologi end mod forhold af relevans for det danske samfund, må man også spørge, om de faglige eksperters motivation for at deltage i rådgivningen af ministeriet om udviklingen af en national forsknings­indikator ikke mindskes betydeligt, hvis deres råd overtrumfes af en rigid kontekstuafhængig tolkning af de overordnede og retningsgivende kriterier for højniveautidskrifter.

---

* Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, NBI, Blegdamsvej 17, 2100 København Ø.

Email: emmeche [at] nbi . dk. Notatet er afsluttet d. 3. okt., 2009.

[1] Historien om processen kan nu læses på websites for VTU, FI, Danske Universiteter, og: http://forskningsfrihed.blogspot.com/2007/04/udvalgsarbejde-vedr-indikatorer-til.html og http://faggruppe68.pbworks.com/

[2] Der er fx ingen nødvendighed som tilsiger, at præcis 20% (af verdensproduktionen [antal videnskabelige artikler indenfor et fagområdes niveau 1 plus niveau 2 tidskrifter] eller af antallet af fagområdets niveau 1 plus niveau 2 tidskrifter) skulle være sammenfaldende med det, som de videnskabelige specialer indenfor fagområdet opfatter som absolut førende, tværtimod vil disse to kriterier, det kvantitative og det kvalitative oftest være i modstrid og føre til store vanskeligheder med at afgøre hvilke tidskrifter, som kan tilskrives højniveau (niveau 2) status.

[3] Diskussionen i august 2009 om niveaudelingen og notatet “Oversigt ved niveaudelingsprocessens begyndelse” af 5/8-2009 (http://faggruppe68.pbworks.com/f/NiveaudelingVerdenskl-v4.doc) medførte en vis supplerende korrespondance med faggrupperne.

[4] Hovedforbeholdet rummer, hvad det er blevet forfatteren af dette notat klart ud fra de indkomne svar, to uklarheder som kunne være undgået. (1) Det kunne lyde som om man, hvis man tilsluttede sig hoved­forbe­holdet, undsagde sine egne råd og sit arbejde. Det er ikke tilfældet, og er heller ikke opfattet således af flertallet af faggrupperne. Formuleringen burde have skelnet klarere mellem (a) evt. opbakning til den generelle models idé og hensigts­mæsssighed (som vi ikke er blevet spurgt om af FI), (b) evt. opbakning til autoritets­listernes hensigtsmæsssighed givet de af ministeriet satte betingelser (mao. at faggruppen står inde for  at de har søgt at løse en opgave professionelt – hvilket jeg ikke tvivler på at de som regel har), og (c) evt. opbakning til den generelle ønskværdighed af autoritetslister som retningsgivende for hvor man som forsker bør tilstræbe at publicere sin forskning; en tanke mange forskere vil anse for en inddirekte begrænsning på det aspekt af den akademiske frihed, der omhandler publicering. Uklarheden desuagtet belyser svarene detaljeret en række problemer, selvom de fra starten burde have været tydeligere kategoriseret. (2) Referencen til ”modellen” i forbeholdets sidste sætning er flertydig og kunne forstås som “niveaudelingen (20% / 80%-fordelingen)”, “den praktiske gennemførelse af niveaudelingen”, etc., men skal forstås som “principper for tildeling af midler baseret på den nærværende forskningsindikator”.

[5] uintenderede og uhensigtsmæssige konsekvenser; udtrykket er bl.a. brugt af direktør for FI, Inge Mærke­dahl, i oplægget “Den danske bibliometriske indikator” på konferencen “Forskningskvalitet og kvalitetsindikatorer” i Forskningsrådet for Samfund og Erhverv under Det Frie Forskningsråd, d. 30/10-2007.

[6] En illustration: En af fejlkilderne ved beregning af ‘verdensproduktionen’ af videnskabelige arbejder indenfor det enkelte fag har været, at ‘alt tælles med’, således også små notitser, mødereferater, anmeldelser o.l. tæller på linie med en artikeltitel. En faggruppeformand kommenterede d. 6/8-2009 dette således: “Værre er, at såfremt anmeldelserne ikke renses ud, vil en boganmeldelse skrevet af en dansk forsker i et af de tidsskrifter, hvor anmeldelser figurerer på lige fod med videnskabelige bidrag, få samme vægt som et egentligt videnskabeligt arbejde. Da dette jo også har økonomiske konsekvenser og dermed i højeste grad er tænkt som adfærdsregulerende, må jeg anbefale min kolleger ikke at spilde tid på videnskab, men alene søge at positionere sig som faste anmeldere på de specifikke tidsskrifter, hvis anmeldelser ifølge FI tæller med.”

[7] Når Anette Dørge Jessen fra FI d. 28/9-2009 udtaler til FORSKERforum (i artiklen “Protest fra 24 faggruppeformænd”, link) “Faggrupperne er ved at afslutte deres arbejde med ’niveaudeling’. Såvidt styrelsen er informeret, så er der kun en faggruppe, hvor der er problemer med niveaudelingen; der er ingen samlet kollektiv protest mod processen” – er det både rigtigt og forkert. Der er ingen samlet protest, men der er et flertal af faggrupper, der har så væsentlige forbehold, at påstanden om at kun een faggruppe har problemer med niveaudelingen forekommer nærmest uvirkelig.

[8] “Høring om den samlede niveaudeling” fra FI (v. K. K. Christensen, sagsnr. 07-020539, dok.nr. 1057384, link). Fagligt Udvalg består p.t. af: formand: direktør Jørgen Søndergaard (SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), docent, D.phil. Hans Fink (Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet),  professor Poul Erik Mouritzen (Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet), professor Søren Molin (BioCentrum, Danmarks Tekniske Universitet), professor Søren-Peter Olesen (Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet), og professor Frede Blaabjerg (Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Ålborg Universitet).

[9] Et faggruppemedlem skriver således: “Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet har i mange år lavet bevillingstildeling ud fra forskningsproduktion. Da der nu kommer en bibliometrisk forskningsindikator har det derfor været naturligt at lade denne erstatte det “hjemmelavede” system, vi har brugt indtil nu.”

[10] Citeret fra FI’s skrivelse af 24/7-2009: “Der gælder 2 regler, som et tidsskrift skal opfylde, for at kunne nomineres til niveau 2:

1.     Tidsskriftet skal opfattes som det ubetinget førende af brede kredse inden for faget og udgive de mest betydningsfulde publikationer fra forskellige landes forskere.

2.     Tidsskrifterne på niveau 2 skal tilsammen udgive 20 % af fagets videnskabelige publikationer på verdensplan.

Faggruppernes opgave er at komme med forslag til hvilke af deres fagområdes tidsskrifter, som skal på niveau 2. Et tidsskrift kan kun have ét niveau.”

[11] Jeg spurgte informanten om dette kunne dokumenteres på skrift og fik til svar: “Nej, det er ikke en skriftlig besked, men fremgik af det oplæg, som Oddershede holdt, da han første gang præsenterede planen om en bibliometrisk indikator for gruppen af fremmødte gruppeformænd, heriblandt undertegnede.  Budskabet var, helt eksplicit, at bibliometrien var besluttet af regeringen og at vi kun havde valget mellem forskellige måder at acceptere det på. Også hastværket her til efteråret skyldes en beslutning om, at bibliometrien allerede er på finansloven. Så mit ubehag er stort, og jeg har flere gange overvejet at “go public”. Men at gøre det alene, samtidig med at jeg er med i det, har ikke helt tiltalt mig.”

[12] Faggruppeformanden skriver om formuleringen: “Jeg synes generelt set det er fint på skrift at markere faggruppernes forbehold så vi ikke bliver taget til indtægt for en model der – også efter FIs eget udsagn – endnu er baseret på usikre tal.  Jeg synes dog det skal gøres klart om vi ikke kan stå inde for modellen I DET HELE TAGET (og det logiske derfor ville være at nedlægge arbejdet […]) eller om der er tale om en utilfredshed med listens NUVÆRENDE grundlag.  Jeg foreslår en mindre revision [som angivet].”

[13] http://faggruppe68.pbworks.com/Den+Bibliometriske+Forskningsindikator+-+fordele+og+ulemper

[14] Se http://www.cwts.nl/ranking/LeidenRankingWebSite.html og http://www.socialsciences.leiden.edu/cwts/hot-topics/the-leiden-ranking. Metoden omtales i anden sammenhæng og i kontrast til direkte sammenligninger ved ranking af universiteter: “En Crown Indicator udtrykker simpelthen enhedens (her: universitetets) slagkraft indenfor sin specifikke forskningsprofil, set op imod verdens gennemslagskraft for samme profil. (…) Direkte at sammenligne fx KU, DTU og RUC indenfor TEK/NAT, er som at sammenligne frugtkurve med cykler og malerier. Det er fuldstændig udenfor de videnskabelige standarder indenfor forskningsevaluering.” (Peter Ingwersen: “Amatørvidenskabens score card”, bloggen Forskningsfrihed? d. 1. okt. 2008 [link])

[15] “Den bibliometriske Forskningsindikator”, oplæg ved Lotte Faurbæk, FSE, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, d. 7/2-2008.

[16] Gengivet fra kommentar (e) i notatet af 5. august 2009 “Oversigt ved niveaudelingsprocessens begyndelse” (faggruppe68.pbworks.com/f/NiveaudelingVerdenskl-v4.doc)

Hvad skal vi med humanister? Kom til åben debat i Studenterhuset, Købmagergade 52, Torsdag 30. april 15-17

 ”Fanden skabte humanisten for at byde Herren trods.

Fanden ta’ den Fanden – det gik kun ud over os.

Hvad skal vi med humanister, de bare til besvær?

 Hvad skal vi med humanister,, de vil altid bare slås.[..]

 Hvad skal vi med humanister? Jeg har masser af ideer.

 Hvad skal vi med humanister? Jeg har faktisk mange fler’.”

(Citat: Lettere omskrevet revyvise)

 

Center for Forskningsanalyse har netop foretaget en ny undersøgelse, der viser at mange politikere ikke rigtigt regner humanistisk forskning for forskning. Tidligere undersøgelser har vist, at befolkningen giver udtryk for det samme, når de bliver spurgt om betydningen af humanistisk forskning. Disse undersøgelser står i grel modsætning til det forhold, at humanistiske forskere er meget efterspurgte og med stor hyppighed optræder i den offentlige debat. Også erhvervslivet efterspørger i stigende grad humanistisk viden og kompetencer. For Humaniora er vejen mellem forskning og formidling kort. Vi vil godt diskutere, hvad den manglende respekt for humanistisk forskning kan skyldes – og hvad vi kan gøre for at vende dette billede.

Indlæg af:

Karen Siune, Centerleder, Dansk Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet: Befolkningen og politikeres syn på humanistisk forskning

Britta Thomsen, (S) Medlem af Europa-parlamentet: Humanisters betydning i fremtidens Europa

Steen Nepper Larsen, Lektor, GNOSIS, Aarhus Universitet: De nødvendige smagsdommere og det elitære universitet

Sune Auken, Lektor, Københavns Universitet: Humaniora i samfundet og forsvaret for det borgerlige universitet

Indleder og ordstyrer: Professor Cathrine Hasse, DPU.

Arrangør: Humanistisk Forum (www.humanistiskforum.dk)

Humaniora i globaliseringens tidsalder

Af Jesper Eckhardt Larsen

I lyset af den tendentielle danske politiske konsensus om det fremmede og særligt de fremmede er der behov for humaniora. I dette korte indlæg om, hvad humaniora skal i det kommende århundrede er denne dagsorden efter min opfattelse den centrale. Tesen er, at humaniora er en vej til at se, at den fremmede måske ikke er SÅ fremmed… Dette er den gængse ide om, at viden om mennesker i fortidige og nutidige kulturer på en positiv måde kan bidrage til en større forståelse og tolerance. Denne ide var typisk fremme efter det tyvende århundredes to største katastrofer: den første og den anden verdenskrig. Erfaringer gør ondt, men man bliver også klogere. Verdenskrigene gav stødet til først Folkenes Forbund og siden hen FN. I begge organisationers virke fulgte en støtte til interkulturel viden og uddannelse, uddannelse og atter uddannelse. Men humaniora kan mere end at gøre den fremmede mindre fremmed. Den kan også få den virkning at det velkendte måske ikke er SÅ velkendt… Hvad ville en dansker fra 1980, der havde boet i isolation i 29 år sige om Danmark år 2009? Ville det være velkendte træk, der viste sig tydeligst, eller ville vedkommende studse over Dansk Folkepartis retorik, over angrebskrig i Irak og andre politiske dagligdagsfænomener? Nu kunne det måske lyde som om humaniora mest er for venstreorienterede humanister. Det tror jeg ikke. Dansk Folkeparti har støttet humaniora når den handlede om besindelse på det danske i form af viden om ikoner som Kaj Munk og viden om de venstreorienterede i den kolde krig. Det må bydes velkommen som bidrag til et kollektivt vidensprojekt. Dertil må man konstatere med et citat fra det norske humanistiske forskningråd, at humanistisk viden kan føre til mange forskellige virkninger: ”Ett og samme forskningsresultat kan også få stikk motsatte normative virkninger. Et aktuelt eksempel er at økt kunnskap om innvandreres kulturelle bakgrunn både kan slå ut i økt rasisme og økt tverrkulturell forståelse. Blant annet på grunn af slike forholdne har Området for Kultur og Samfund i foreliggende plan vært tilbakeholdent med å fastsætte konkrete kvantifiserbare mål for virkningene av samfunnsvitenskapelig og humanistisk forskning” (Området for kultur og samfunn. Strategisk plan 1994-97, 1994). For at slå koldt vand i blodet kan det være relevant at henvise til en antik stoisk filosof som indså, at det menneskelige også omfatter det umenneskelige. ”Intet menneskeligt bør være mig fremmed”, lyder humanismens valgsprog tilbage fra Seneca. Men omvendt er der vel den allerede nævnte mere optimistiske sandhed, at også menneskeheden lærer af sine erfaringer. Udtrykt ved en anden antik filosof, Cicero, er historien livets læremester – historia magistra vitæ.

Hvad er da humanioras område, hvis det ikke umiddelbart kun fører til forsoning og forståelse imellem gamle fjender? Dette er et umiddelbart udkast om de forskellige vidensområder: A) Humaniora omhandler det menneskelige i nær forstand. B) Samfundsfag omhandler det menneskelige i praktisk kollektiv forstand. C) Naturvidenskaberne omhandler det naturlige i bred forstand. D) Teknisk forskning omhandler det praktiske i teknisk forstand. Og E) teologisk forskning omhandler det guddommelige i menneskenær forstand. Der er væsentlige afkast imellem disse. Der findes teknisk forskning som rykker ved det menneskelige: som f.eks. genteknologi. Der findes humanistisk forskning som rykker ved synet på det kollektive: kritikken af den metodiske individualisme, eller psykologisk kritik af rational choice i økonomien. Der findes naturvidenskabelig forskning, der rykker ved epistemologien i alle videnskabssfærer: komplementaritetsprincippets indflydelse på al epistemologi. Denne liste kunne fortsættes meget langt. Det er bare ikke til at se disse crossovers før på lang tidsafstand. Det er en oplagt historisk indsigt, at enhver i sin samtid står i en mangfoldighed, der ikke er til at overskue. Det er først på historisk afstand, at tydelige fælles mønstre gør sig gældende. Vi er midt i en mangfoldighed rent vidensmæssigt, hvor det kan være den ubetydelige detalje, der er den mest lovende vej frem. For at underbygge denne påstand kan man se på videnskabshistorie om romantikken. Her bliver det tydeligt, at humanistiske og filosofiske ideer om ånden i verden, førte til elektromagnetismens opdagelse hos H.C. Ørsted, der dermed mente at skue en del af ånden i naturen. Vores adskillelse af vidensprojektet i kasser og discipliner yder ikke den frie vidensproces retfærdighed, hvilket netop videnskabshistorien kan lære os. Konklusionen på denne betragtning er: hvis ikke man forsker i det menneskelige i både tid og rum forbliver store mængder empirisk og teoretisk viden ude af vores søgefelt – og dermed masser af potentielle indsigter, der kan lave offspin i hele vores kollektive vidensprojekt. Humanioras felt er det menneskelige i tid og rum – og alle menneskelige aktiviteter og praksisser. Livet i bred menneskeforstand.

Men hvis humaniora angår det menneskenære er den i sagens natur mest relevant på en menneskenær måde. Dvs. at humaniora først og fremmest har en afklarende pædagogisk funktion. En dannelsesfunktion. Det menneskenære er både menneskerelevant og eksistensrelevant. Men det viser sig i en tid med tydeligere kulturmøder, at det helt menneskenære pludseligt og voldsomt kan blive kilde til samfundsmæssige og internationale konflikter. Med politiske sager om tørklæder både i et islamisk land som Tyrkiet, og i et lutheransk land som Danmark viser der sig eksempler på at det helt intime – forholdet til Gud – bliver en bombe i samfundsmæssig forstand. Derfor er, efter den kulturelle vending i megen både samfundsvidenskabelig og humanistisk teori, det menneskenære af høj relevans i et kollektivt perspektiv – uden derfor at antage en metodisk individualisme – dvs. at alt i en teori om samfundet skal føres tilbage til egenskaber ved individet. I et forsøg på at skelne imellem viden, der er relevant for de få – det Immanuel Kant kalder den esoteriske viden og viden, der er relevant for de mange – som Kant kaldte den eksoteriske viden – prøver den tyske filosof Gunter Scholtz at argumentere for en bred formidling af humaniora. Hvor det moderne menneske med teknologiens og samfundssystemernes mange tjenester kan overlade store dele af vidensansvaret til andre, der består iflg. Scholtz en række områder, hvor den enkelte ikke kan fralægge sig et vidensansvar. Den enkelte må selv tage moralske, sociale og politiske beslutninger og sådanne beslutninger, der angår hans egen lykke og må derfor have orienterende viden inden for etik, politik, historie, sociologi, økonomi osv. Han må forholde sig til sig selv og det presserende spørgsmål om grundlaget for hans tilværelse og henvises da til religion, teologi og filosofi. Han må have et forhold til de fællesskaber, han tilhører, for at leve i disse og tage beslutninger i dem, og derfor behøver han viden om historie. Han må informere sig selv og deltage i samfundets kommunikationsprocesser for at leve i samfundet og være i stand til at tage beslutninger, og derfor behøver han en sproglig kompetence, opnået gennem de sproglige videnskaber. Hvad med praksis? I nyere forskningspolitik er målet først og fremmest praktisk eller lavere sagt rent økonomisk. En dansk humanist, Johan Nikolaj Madvig mindede dog i 1832 sine samtidige realister om ikke at definere praksis alt for snævert: “Man maa heller ikke glemme, at al Handlen for det, der skal fremmes i Livet, er Praxis.” Den gamle strid imellem realisterne og humanisterne, der dengang handlede om tiden fra ca. 6. klasse og til og med gymnasiet, er i dag ført op til et absurd højt uddannelsesniveau. På højeste niveau giver denne strid ikke mening. Måske har utilitaristen Herbert Spencer ret et stykke af vejen i sin rent madnyttige definition af, hvad der er nyttig viden, men da ikke hele vejen. Hans teori byggede på, at mennesket primært skulle have mad i munden og tag over hovedet. Denne tanke, der er oversat til økonomisk vinding i dagens neoliberale teknokratiske forskningspolitik er da en unødvendig reduktion af vidensprojektet og dets håb om ”nye tanker” ”nye indsigter” og somme tider ”nye løsninger.” I denne proces er poesi – og dennes læsning, historie – og dennes fortolkning, kulturer og forståelserne af dem en del af det vidensprojekt, der alt andet lige må til for at leve op til en åndsliberal grundindstilling rent videnspolitisk. Og mangfoldighedsargumentet er det nye argument for humaniora, der bedst virker sammen med humanioras natur, om den har en sådan: ikke fordismens masseproduktionslinjer, men den botaniske have er det bedste billede på humanistisk vidensproduktion. Hvis der er nye eksotiske planter, der hentes hjem i form af frø, så finder den gode gartner et sted, der netop kan nære denne nye plante på bedst mulig måde… ikke for at den skal overtage hele haven, men for at den netop får gode vækstvilkår, ydmygt, men til stede i samlingen. Det er helt forfejlet at tænke at små fag er lig med ubetydelige fag. Det kan være, at man ved hjælp af en enkelt dygtig forsker ved et af vores universiteter kan holde en vidensproces i gang, der så at sige kan dække et helt vidensområde for Danmarks vedkommende. Det er oplagt at Danmark som et lille land har mindre konkurrence imellem specialisterne – men denne konkurrence møder disse specialister når de (som alle gør!) deltager i internationale konferencer og netværk. Derfor er små fag vores vinduer ud til en større sammenhæng, der dermed holdes åbne. Denne ”importfunktion” kræver meget små investeringer, men er uhyre væsentlig for et lille sprogområdes overlevelse.

Men hvis denne botaniske have af viden skal have ”relevans” i videnssamfundet eller være ”accountable” som det hedder i de internationale tekster om den uddannelsespolitiske udvikling, så er formidling eller forskningskommunikation kerneordet. Den formidling, der hænger uløseligt sammen med ideen om vidensmæssig mangfoldighed og en almen dannelsesfunktion er det postmoderne tagselvbord. Det er afgørende, at viden i en dannelsesproces skal ”passe til” individernes meget forskellige udviklingslinjer. Derfor er frihed og tilgængelighed nøgleord i en uddannelsespolitik, der ikke skal stivne i teknokratiets spændetrøje. Mere konkret: det skal være muligt, at ”opdage” en interesse for filosofi, kernefysik, oldindiske religioner, demokratiets opståen og alt muligt andet også senere i ungdommen og i løbet af livet. Det uddannelsessystem, der tendentielt lukker flere og flere mulige kombinationer for den enkelte, fordi der kræves afgørende valg tidligere og tidligere i uddannelsesforløbet er direkte destruktivt for et levende videnssamfund. Det skal være muligt på alle trin at kombinere alle mulige vidensområder. De nyeste adgangskrav til universiteterne er et eksempel på regeringens teknokratiske indstilling til viden: Du skal altid allerede vide, hvad du vil vide ”når du bliver stor” – og det skal være i erhvervslivets interesse. Sagt med store bogstaver: SÅDAN ER UNGDOMMEN IKKE! (Medmindre en regering som forebyggende angreb tæsker lysten og livet ud af den, som det f.eks. er lykkedes den at fjerne lysten til at blive lærer i Danmark siden 2001). I et system for højere uddannelser, som har været styret på markedspræmisser i hele det tyvende århundrede, det amerikanske college og universitetetssystem, der har valgfrihed og kombinationsfrihed være nøgleord i at imødekomme de unges behov for alsidig dannelse – et behov, der naturligt hænger sammen med ethvert nysgerrigt menneskes levende optagethed af verden – hele verden omkring sig. Dette behov er det muligt at opfylde uddannelsespolitisk ved modultanken. På et amerikansk college kan du kombinere dig frem – og både tilgodese en drøm om et fremtidigt virke samtidig med, at en nysgerrighed over for politik, litteratur, historie, musik eller noget helt femte dyrkes ved siden af. Dette passer til en tid, hvor læringen skal være alsidig og livslang. Den danske tænkning har dette element i højskolerne – men disse taber terræn og trues af lukning. Det oplagte initiativ for at skabe relevans af humanistiske fag var at udbyde ret avancerede moduler til alle studerende på universitetet og på åbent universitet for alle andre – og så give plads til, at der løbende blev givet credit for, at man tager kurser helt ved siden af ens grundfag. Man skulle naturligvis have et grundfag – som kommende læge, tekniker eller jurist er der behov for lang tids fordybelse, men dette udelukker ikke at en levende nysgerrighed kan tilfredsstilles inden for rammerne af en universitetsuddannelse. På gymnasieniveau tilgodeses denne frihed meget mere i den danske tradition – men den glemmes oftest helt på universitetsniveau. Med masseuniversitetet ville der være en pædagogisk relevans af selv de små ordkidéfag, der ellers trues af lukning. Som strukturen er nu skal de udelukkende uddanne nye specialister – og dem vil der i sagens natur kun være begrænset brug for. De skal naturligvis udbyde moduler, der har alle universitetsstuderende som marked. Ikke kun andre humanister, men også kommende politter, jurister, læger og ingeniører. Et andet udslag af misforstået teknokrati, der hæmmer friheden i en verden af viden, er tanken om, at et råd skal afgøre den hele samtidige og fremtidige relevans af enhver uddannelse på forhånd. Det statslige akkrediteringsråd lider af den oplyste enevældes teknokratiske valgsprog: vi alene vide (find gerne deres hjemmeside og læs – det er en gravplads for unge og lovende ideer – et sørgeligt minde over den siddende ministers drab på fornyelsestrang og glæde). I et opgør med denne tanke satte Wilhelm von Humboldt en ægte åndsliberalisme: Hvis i sætter vidensprojektet frit vil det opfylde samfundets behov fra et meget højere synspunkt. Eller med mine ord: hvad der er nyttigt og relevant kan kun vise sig i tidens fylde. Eller frit efter Grundtvig: glem ideen om at livet kan tænkes igennem på forhånd – giv det frit og se hvad der vokser frem i frihed. Denne frihed skulle naturligvis omfatte alle vidensområder. De studerende med humanistiske grundfag skulle vælge frit i samfundsfaglige moduler, jurafag, naturvidenskabelige moduler osv. Dette er realiteten ved amerikanske colleges, hvilket i konkret forstand beviser muligheden af en sådan frihed i en uddannelsespolitisk og uddannelsestrukturel praksis. Kort sagt: det er i orden at der kræves relevans af humaniora – men denne relevans må vise sig pædagogisk frem for teknisk industrielt.

For at afslutte dette indlæg med humanioras særlige bidrag i globaliseringens æra vil jeg vælge at tro på den optimisme, der omgærede FN umiddelbart efter Anden Verdenskrig. Og denne optimisme er mere nødvendig nu end nogensinde. Den dannende eller den pædagogiske funktion af de humanistiske indsigter bliver tydeliggjorte i en multikulturel tid, eller om man vil en kulturel konflikttid – jeg foretrækker at se det som en tid med større og tydeligere kulturelle bevægelser. En udvidet referenceramme i den vedholdende indsats for at ”finde sig selv” er nødvendig i det moderne samfund – ligesom den har været igennem de sidste mange hundrede års historie af kulturelle krydsninger og bevægelser. I globaliseringen bliver det, med den postkoloniale litteraturforsker Gayatri Spivaks ord, mere og mere påtrængende at man i humaniora beskæftiger sig aktivt med at ”læse andetheden” (”reading otherness”). Ved at læse ”den anden” – eller ”de andres” litteratur – opnås den dannende virkning som Spivak også kalder ”the displacing power of education” – at uddannelse og dannelse fører til en bevægelse ud af det velkendte – ud til det fremmede – for derefter at vende tilbage til det velkendte, der dermed kan genoptages med en ny bevidsthed – måske bliver dette en kritisk tilegnelse – men under alle omstændigheder en forarbejdet gentilegnelse af det velkendte. Humaniora må ikke kun blive videnskab for dens egen skyld. Den væsentligste rolle er at være øjenåbner for den enkelte og kollektivet – en pædagogisk funktion, eller en dannelsesfunktion. I den tyske debat har man forsøgt at kalde dette for en orienterende funktion, og skelner dermed imellem umiddelbar teknisk nytteviden (Verfügungswissen) og så en bred virkelighedskonstituerende orienteringsviden (Orientierungswissen). Hermed skal humaniora sammen med både samfundsvidenskablig og naturvidenskabelig viden være med til at orientere om samtid, fortid, os selv og de andre. Denne viden er i den grad nødvendig i en kulturel bevægelsestid som vores. Og dette kan som program omsættes i to opfordringer til humaniora i det 21. århundrede: fasthold og udvid multikulturaliteten i humanioras genstandsfelter og sørg for en formidling via alle mulige kanaler til så mange som overhovedet muligt. Der findes ikke et menneske i noget moderne samfund – eller i noget udviklingsland – som ikke kunne løftes ved kendskabet til andetheden. Vi lever i globaliseringen æra. Humaniora kan som vidensfelt, som dannende viden, løfte netop den del af den forståelsesopgave globaliseringen stiller enhver. Humaniora opstod i klodens første demokrati – Athen i 5. århundrede f.v.t. Det blomstrer i dag i de store velfungerende demokratier. Det lider i de store totalitære stater. Som John Stewart Mill sagde er forskningsfriheden en forlængelse af ytringsfriheden. Jeg maner til kamp for, at vores regering ikke går den forkerte vej. Det kræver mod at støtte og forsvare sin modstanders ret og mulighed for at bekæmpe en. Har VK-regeringen dette mod?

Velkommen til fri og åben debat om humaniora

Hermed åbner Humanistisk Forum for en forhåbentlig levende og skarp debat om humanioras situation i dagens Danmark og globalt set. Indlæg kan være om både forskningspolitiske fadæcer, om humanioras sande natur, om brugbarheden af unyttig viden eller mange andre varianter…. Ordet er frit